:Voksne dyr er 2,5-3 meter lange. Hannen størst. Nyfødte er ca. 1,4 meter lange. Har et kort hvidt ”næb” eller ”næse” og en høj midtstillet rygfinne. Bag rygfinnen er en hvid ”saddel” på den ellers sorte ryg. Siderne er sorte med hvide bånd og bugen er hvid. Hver kæbehalvdel har 25-28 kegleformede tænder, hvilket er et godt kendetegn til hjælp til bestemmelse hvis man finder en dødt individ på stranden.
:Det hvide næb kan være gråligt eller mørkt hos nogle individer.
Forveksling
:Kan forveksles med hvidskæving som er lidt mindre, har sort næse, mangler den hvide saddel bag rygfinnen og har et olivengult bånd på sidens bagerste del. Hvidskæving har desuden 29-40 kegleformede tænder i hver kæbehalvdel. Der kan også ses andre delfinarter i danske farvande, bl.a. almindelig delfin, men fælles for disse er længere næb og en meget anderledes farvetegning.
Udbredelse
:Hvidnæse findes kun i Nordatlanten. Nordgrænsen går fra Hvidehavet over Island, Sydgrønland til Canada. Sydgrænsen af udbredelsesområdet går fra Portugal til det nordlige USA. Er i Danmark set i Nordsøen, Skagerak og lejlighedsvis i Østersøen.
Hvornår ses den?
:Kommer ind på lavest og mere kystnært vand om sommeren og ses derfor hyppigst på denne årstid. Er på dybere vand i Nordatlanten om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidnæse baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever af torskefisk og blæksprutter. Parringen finder sted om sommeren og ungen fødes næste sommer efter 10-11 måneders drægtighed. Ses ofte i store flokke. Hvidnæsen er nysgerrig og svømmer ofte nær mindre sejlbåde og andre fartøjer. Kan også danne fælles flokke med hvidskævinger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.