Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Allan Hansen
    Foto: Allan Hansen
  • Fotograf: Michael Friis Jensen
    Foto: Michael Friis Jensen
  • Fotograf: Michael Friis Jensen
    Foto: Michael Friis Jensen

Kendetegn

: Voksne dyr er 2,5-3 meter lange. Hannen størst. Nyfødte er ca. 1,4 meter lange. Har et kort hvidt ”næb” eller ”næse” og en høj midtstillet rygfinne. Bag rygfinnen er en hvid ”saddel” på den ellers sorte ryg. Siderne er sorte med hvide bånd og bugen er hvid. Hver kæbehalvdel har 25-28 kegleformede tænder, hvilket er et godt kendetegn til hjælp til bestemmelse hvis man finder en dødt individ på stranden.
Hvidnæse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Thelle

Variation

: Det hvide næb kan være gråligt eller mørkt hos nogle individer.

Forveksling

: Kan forveksles med hvidskæving som er lidt mindre, har sort næse, mangler den hvide saddel bag rygfinnen og har et olivengult bånd på sidens bagerste del. Hvidskæving har desuden 29-40 kegleformede tænder i hver kæbehalvdel. Der kan også ses andre delfinarter i danske farvande, bl.a. almindelig delfin, men fælles for disse er længere næb og en meget anderledes farvetegning.

Udbredelse

: Hvidnæse findes kun i Nordatlanten. Nordgrænsen går fra Hvidehavet over Island, Sydgrønland til Canada. Sydgrænsen af udbredelsesområdet går fra Portugal til det nordlige USA. Er i Danmark set i Nordsøen, Skagerak og lejlighedsvis i Østersøen.
Hvidnæse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kommer ind på lavest og mere kystnært vand om sommeren og ses derfor hyppigst på denne årstid. Er på dybere vand i Nordatlanten om vinteren.

Tidsmæssig fordeling

af Hvidnæse baseret på Naturbasens observationer:
Hvidnæse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvidnæse - månedlig fordeling

Biologi

: Lever af torskefisk og blæksprutter. Parringen finder sted om sommeren og ungen fødes næste sommer efter 10-11 måneders drægtighed. Ses ofte i store flokke. Hvidnæsen er nysgerrig og svømmer ofte nær mindre sejlbåde og andre fartøjer. Kan også danne fælles flokke med hvidskævinger.

Levested

: Lever i Nordatlanten
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Kinze, C.C. (2001): Havpattedyr i Nordaltanten. Gads Forlag.

Kinze, C.C. (1993): Hvaler – i Muus, B. (red): Danmarks Pattedyr. Gyldendal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: