Blomsterstanden består af et antal grønlige yngleløg og sædvanligvis en enkelt, sjældnere 2, langstilket blomst. Hele blomsterstanden er omgivet af 2-4 hvælvede svøbblade.
Stænglen er mere eller mindre 3-kantet og er for neden omgivet af et enkelt grundstillet blad der svøber sig om det nedre af stænglen og er omtrent af længde med denne. . Bladet er 2-3 cm. bredt og næsten but, og med en køl på bagsiden.
Planten har en ikke særlig stærk hvidløgslugt, omtrent som Kinaløg.
:Blomsterstanden med den enlige blomst, der sidder mellem de grønne yngleknopper er ret karakteristisk.
Rams-Løg mangler yngleknopper og har en mangeblomstret stand og flere, meget bredere blade.
Udbredelse
:Den er endnu ret sjælden som forvildet og naturaliseret i Danmark, men er utvivlsomt under udbredelse.
Spøjs Løg er oprindelig i bjergegne i Iran og Kaukasus. Den er forholdsvis tit plantet i haver og parker. - I andre lande er den berettet at kunne optræde invasivt, f.eks. i Storbrittanien. - Det er endnu ikke - med få undtagelser - noget større problem i Damark, men det kan ændre sig med klimaændringerne m.v.
Hvornår ses den?
:Planten blomstrer i april-maj. Bladene visner forholdsvis hurtigt efter blomstringen, hvorefter stænglen lægger sig hen ad jorden, og yngleløgene kan drysse af og spire til nye planter i lidt afstand fra moderplanten.
Tidsmæssig fordeling
af Spøjs Løg baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne. Som for flere andre løgarter er den vegetative formering med yngleløg den almindeligste,
Etymologi:
Artsnavnet paradoxum - paradoksal, "underlig", "afvigende", sigter til blomsterstanden med den altid enlige blomst, der stikker frem mellem de grønne yngleløg. Det danske designede artsnavne "Spøjs-" er et forsøg på at oversætte det latinske artsnavn.
Kulinarisk: planten, især yngleløgene, skal kunne spises og anvendes bl.a. i pesto på linje med Vild Løg. Nogle kilder beretter om, at folk har fået ondt i maven ved indtagelse af større mængder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
