:Pur-Løg er let kendelig ved sin kraftigt tuede vækst og milde løglugt og -smag.
Bladene er trinde, hule og indtil 30 cm. lange.
Blomsterne er violette-lyserøde,og sidder i en tætblomstret, endestillet kugleformet blomsterstand, der har 2 støtteblade. De blomsterbærende skud er lidt længere end de grundstillede blade.
Modsat flere andre løgarter har den ingen yngleknopper.
:Ingen andre løgarter har kombinationen af tæt tuestillet vækstform og trinde, hule blade.
Kina-Løg, Allium tuberosum, har lange, smalle blade, der virker fladtrykte og næsten ikke er hule, og desuden hvide blomster i en kortstilket skærm, ikke meget ulig ramsløgs. Kina-Løg har middelstærk hvidløgssmag, og bruges på samme måde som Pur-Løg. Det er muligt, at den nu og da forvilder sig.
Udbredelse
:Sandsynligvis oprindelig og hjemmehørende på NØ-Bornholm.
Pur-Løg er en almindeligt dyrket køkkenurt; og den ses ret almindeligt forvildet i og omkring byer, landsbyer og gårde.
Men den er oprindelig som vildtvoksende på og ved strandklipper på Nordøstbornholm i Svaneke-området.
Den findes som vildtvoksende hist og her langs svenske og finske kyster op til lidt nord for Stockholm. linnaeus.nrm.se...allisch
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juni-juli og er stedsegrøn i milde vintre.
:En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.
Etymologi:
Allium er den det gamle latinske navn for Hvid-Løg, Allium sativum. Det latinske artsnavn scoenoprasum er af græsk skhoinos=siv og prason=porre - og sigter til plantens sivlignende blade. Det danske "Pur-" er afledt af Porre (Allium porrum), altså "Porre-Løg".
Levested
:Næringsrige steder i og omkring byer, og som vildtvoksende i klippeterræn ved kyster.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
