:Liljekonval er ca. 25 cm høj og har en kantet stængel med indtil 12 hængende, velduftende blomster i ensidig klase. Blomsterne er hvide eller svagt lyserøde, helkronede og med 6 tilbagebøjede flige. Der er i reglen 2 (sjældnere flere) grønne løvblade, der omfatter stænglen. Nederst på stænglen findes ca. 5 skedeagtigt omfattende grønne til violette reducerede blade. Jordstængen er krybende. Frugten er en bæragtig frugt.
:Højden kan variere fra 10-25 cm. Antallet af blomster varierer fra 6 -12. Antallet af frø ligger mellem 2 og 6.
Forveksling
:Planten ligner ikke andre danske planter, og der er derfor næppe nogle forvekslingsmuligheder.
Kun ud fra en meget overfladisk betragtning kan den forveksles af ukyndige med andre bredbladede enkimbladede som Stor Konval, Majblomst og evt. Ramsløg. De første er også giftige, den sidste er spiselig og anvendt i bl.a. Det Ny Nordiske Køkken og kan om ikke andet kendes på sin kraftige hvidløgslugt, som de andre nævnte ikke har.
Udbredelse
:Arten er almindelig i det meste af Danmark.
Hvornår ses den?
:Liljekonval blomstrer maj-juni. Bladene er karakteristiske og kan erkendes det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Liljekonval baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Liljekonval er en bestanddannende, flerårig urt med krybende jordstængel. Hele planten er meget giftig og indeholder de samme giftstoffer som Fingerbøl (digitalis-glykosider), dvs. stoffer der stimulerer hjerterytmen og får hjertet til at slå hurtigere. Indtagelse kan forårsage hjertestop.
Artsnavnet kommer af følgende:
De gamle botanikere kaldte planten "Lilium convallium" = "dalenes lilje". Heraf "Convallaria" fra "Convallis" = dal. Artsnavnet "majalis" er "hørende til maj måned".
Levested
:Arter lever i skove, på skrænter o.l. Liljekonval har en såkaldt u-formet fordeling på jordbundsklasserne og findes hyppigt på både morbund og frodig, kalkholdig bund, medens den så at sige mangler i mellemklasserne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
