Figur 1. Lakrød møgbille til højre, Rødbuget møgbille til venstre. Man bemærker i forhold til Rødbuget møgbille: sort bug, sorte skinneben, kort pronotum og lange dækvinger.
:Længde: 6-7 mm. En tydelig møgbille, der med sine muldvarpelignende fødder er bygget til at grave i ko- eller hestegødning. Den kendes, som navnet antyder, på, at bugen, d.v.s. bagkroppens underside, er orangerød. Dækvingerne er normalt brunsorte, men en del dyr har dog helt røde dækvinger. Antenner og palper er røde, ligesom skinnebenene er tydeligt lyse. Hovedet har tre små knuder på oversiden.
:Arten varierer ekstremt i vingetegning, idet der findes helt mørke, helt røde og alskens mellemformer. Så kan det godt være svært, men den røde bug er et sikkert kendetegn.
Forveksling
:Arten forveksles meget let med lakrød møgbille, der dog har tydeligt sort bug. Endvidere er dækvingerne hos lakrød møgbille væsentligt længere i forhold til pronotum (ca 2:1), mens forholdet hos rødbuget møgbille kun er 1:1. Skinnebenene er tydeligt rødlige, hvorved de adskiller sig fra lakrøds sorte skinneben.
Udbredelse
:Rødbuget møgbille synes at være udbredt over hele landet.
Hvornår ses den?
:Rødbuget møgbille er lidt senere på færde end Lakrød møgbille, idet den først ses fra midt i juni. Den kan derefter træffes til langt hen på efteråret.
Tidsmæssig fordeling
af Rødbuget Møgbille baseret på Naturbasens observationer:
:Som andre møgbiller er Rødbuget møgbille særdeles tolerant over for lave iltkoncentrationer. Den lever af gødning, som den gnasker igennem, og den lægger sine æg midt i substratet. Arten har en generation årligt. Den påvirkes tilsyneladende ikke så kraftigt af ormemidler og findes derfor i de fleste bedrifter.
Levested
:Rødbuget møgbille er typisk knyttet til lysåbne marker og anses for at være habitatspecialist.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
