Kroppen er overvejende sort eller sortbrun, med lidt lysere partier på blandt andet scutellums spids og coriums bagrand. Cuneus er mere eller mindre rødlig, ofte med en mørk, diffus plet på midten. Oversiden har pletvis ordnet lys og gylden behåring. Følehornenes første 2 led er overvejende rødgule, 1. led ofte mørkt ved roden, 2. led ofte mørkt ved spidsen. 3. og 4. led er normalt helt mørke. Benene kan variere fra at være overvejende rødgule med små mørke pletter, til overvejende mørke med kun mindre rødgule partier.
Kroppen er bred, (halv-)dækvingerne er fra coriums bagrand tydeligt skråt nedfaldende. Oversiden er ret kraftigt og tæt punkteret. 2. følehornsled er tykkere mod spidsen.
:Arten er ret karakteristisk. Her nævnes dog 3 arter, som ved første øjekast og/eller ringe forstørrelse kan ligne lidt. De har alle mere eller mindre ensfarvet gylden behåring på oversiden som ikke er pletvist fordelt.
Criocoris crassicornis (artsbeskrivelse: www.naturbasen.dk...criocoris-crassicornis ) har sorte lår med lys spids, mens skinnebenene er helt lyse. Desuden er følehornene meget længere. Lever på arter af snerre
Polymerus nigrita (artsfakta: www.naturbasen.dk...polymerus-nigrita ) har længere og helt sorte følehorn samt anderledes farvede ben. Lever primært på burre-snerre, men kan også findes på andre arter af snerre.
Hypseloecus visci (artsfakta: www.naturbasen.dk...hypseloecus-visci ) har blandt andet meget bredere hoved. Lever på mistelten og bør alene af denne grund ikke kunne forveksles.
Udbredelse
:Udbredt og almindelig i det meste af landet.
Hvornår ses den?
:Voksne dyr kan ses når de kommer frem fra overvintringen omkring april, men den er mest talrig juli-september, hvor den nye generation er fuldt forvandlet.
Tidsmæssig fordeling
af Kompakt Blomstertæge baseret på Naturbasens observationer:
Biologi
:Lever primært på Snerre, især Hvid Snerre og Gul Snerre, hvor føden består af plantesaft. Den har en årlig generation. Overvintringen finder sted i mos, førne eller på nåletræer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
