:Længde: 4,5-6 mm. En meget kort og bred bladbille, som derfor fremstår meget rund i formen. Kroppens metalskær er stærkt varierende og kan være både blåt, grønt, violet og kobberfarvet. Følehornene er sorte, rodleddet med metallisk skær. Pronotum er fint punkteret og har ingen siderandfurer, men et grovere punkteret indtryk nær sideranden bagerst på pronotum.
Dækvingernes punktur er uregelmæssig og består af ret kraftige og tætstillede punkter.
:Især blå eksemplarer vil kunne forveksles med Chrysolina haemoptera, som dog let adskilles ved at have kraftigere punkterede dækvinger med punkter der placeret i uregelmæssige dobbeltrækker.
Den sjældnere Chrysolina sturmi er også en forvekslingsmulighed, men den adskilles let ved de brungule fødder og følehornsrod.
Chrysolina brunsvicensis kan ligne varians rigtig meget i farven, men den adskiller sig ved at have regelmæssige punktstriber og dybe siderandfurer bagtil på pronotum.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele pånær Nordvestjylland. Arten er almindelig.
Hvornår ses den?
:Maj-oktober
Tidsmæssig fordeling
af Chrysolina varians baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.