:Topmejsen er en lille fugl (længde 10,5-12 cm) med en karakteristisk top, som næsten altid er tydelig. Hovedet og toppen er sort og hvidt, men de fine tegninger gør, at begge dele somme tider fremstår grålige. Den sorte hagesmæk er dog altid markant, hvis fuglen ses forfra. Oversiden er varmt brun, undersiden er gråligt hvid, og flankerne har en beigebrun farve. Kønnene er ens.
:Ingen i Danmark. Variationen i Europa begrænser sig til mindre farveforskelle, som ikke burde vanskeliggøre bestemmelsen.
Forveksling
:Topmejsen er den eneste lille spurvefugl i Europa, som har en tydelig top. Alligevel kan Topmejsen på grund af farve- og adfærdsligheder forveksles med andre mejser. Især Sortmejse kan skabe forvirring, hvis fuglene betragtes nedefra. Idet de to arter ofte findes sammen, er den karakteristiske top hos Topmejsen og de rent hvide kinder og den hvide nakkeplet hos Sortmejsen gode kendetegn at huske på.
Udbredelse
:Topmejsen forekommer i det meste af Europa. På de britiske øer findes den dog kun længst mod nord, og den mangler også i store dele af Sydøsteuropa. I Danmark yngler den kun i Jylland og på Fyn, hvilket illustrerer artens modvilje mod at krydse større spredningsbarrierer (i dette tilfælde bl.a. bælterne).
Hvornår ses den?
:Topmejsen er standfugl i Danmark og kan ses hele året rundt. Den er ekstremt stedfast og forekommer aldrig på trækstederne sammen med de andre mejser. Derimod slutter den sig gerne til vintergrupper af andre mejser og fuglekonger, og ungfuglene kan finde på at strejfe en smule, men altid i nærheden af territoriet.
:Ynglesæsonen begynder i slutningen af april, og der lægges normalt kun et kuld i Danmark. Topmejsen bygger som andre mejser rede i et hulrum, men denne mejse foretrækker selv at skabe sit redehul ved udgravning af en rådden træ(-stub) eller lignende. Reden formes af mos og lav, og den fores med hår, uld og spindelvæv. Hunnen står for både udformningen af redehullet og selve reden, og hun er også alene om udrugningen af de 4-8 æg. Dog fodrer hannen hende i de 13-16 dage, som udrugningen tager. Efter klækning bliver hunnen siddende på reden, mens hannen fodrer både hende og ungerne i en uges tid. Ungerne tilbringer i alt op til tre uger i reden; i de sidste to uger bringer begge forældre føde til deres afkom. Topmejsen lever især af granfrø, insekter og andre smådyr, og den hamstrer store mængder føde i løbet af efteråret til at overleve hele vinteren i det samme territorium.
Levested
:Lever primært i ældre nåleskov, selvom den i dele af udbredelsesområdet også forekommer i ren løvskov. Er især afhængig af gamle træer, hvori den kan udhugge sine redehuller.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
