:Længde: 9-14 mm. Helt sort med lang grågul eller mørk behåring på oversiden.
Kroppen er blank. Følehornene er tydeligt savtakkede fra 3. led (kan være svært at se, hvis dyret betragtes direkte oppefra). Pronotum er ca. så langt som, eller lidt længere end bredt. Siderne er bagtil mere eller mindre stærkt indbuede. Baghjørnerne er noget tilspidsede og normalt tydeligt udadrettede. Dækvingerne er lidt bredere end pronotum. Stribemellemrummene er noget hvælvede.
:Den største forvekslingsmulighed er uden tvivl Hemicrepidius hirtus, som ligner rigtig meget. Den eneste sikre ydre karakter, der kan adskille de to arter fra hinanden, er springtappens udformning. Hos Sort Busksmælder er springtappen pludseligt bøjet ind mod kroppen allerede ved forhofterne. Hos H. hirtus bøjer springtappen først ind mod kroppen et stykke bag ved forhofterne, og ikke lige så pludseligt som hos Sort Busksmælder. Se figur 1 og 5 på siden her: coleonet.de...hemicrepidius . Den er i øvrigt gennemsnitligt større, idet den måler 12-17 mm.
Ectinus aterrimus er også helt sort, men har tydeligt længere pronotum og meget utydelig behåring.
Cidnopus aeruginosus og pilosus, men de har ikke udadrettede pronotumbaghjørner og kortere følehorn. Desuden har oversiden bronzeagtigt skær og pronotum er kraftigere punkteret.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Primært fra midten af maj til midten af juli.
Tidsmæssig fordeling
af Sort Busksmælder baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever i jorden, hvor den både ernærer sig af plantedele og smådyr. Forpupningen finder sted i maj og den nye generation kommer frem sidst i maj eller i juni. Det voksne dyr træffes ofte på skærmblomster.
Levested
:Primært tilknyttet skov, men kan også findes i lysåbne naturtyper.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
