:Længde: 9-12,5 mm. En ret smal smælder med tynd grågul behåring på oversiden. Følehornene er sorte, de inderste led lysere ved spidsen. Følehornene er ikke tydeligt savtakkede og betydeligt længere end hoved og pronotum tilsammen. Hovedet er sort med lysere spids. Pronotum er rødligt, ofte mørkt på midten. Dækvingerne er hos hannen brungule, hos hunnen ofte sorte langs dækvingesømmen eller overvejende sorte med lysere siderande. Benene er brungule med mørkere lår.
:Hannens følehorn er længere end hunnens, ca. dobbelt så lange som hoved og pronotum tilsammen. Hunnens følehorn er ca. 3/5 længere end hoved og pronotum tilsammen. Hunnen har i øvrigt bredere pronotum og kortere og bredere dækvinger end hannen.
Pronotums farve varierer fra at være ensfarvet rødligt til brunt med kun rødlige rande. Hovedet er undertiden helt mørkt.
Hos hunnen er dækvingerne ofte sorte langs sømmen eller overvejende sorte med lysere siderande.
Forveksling
:Den eneste oplagte forvekslingsmulighed er den sjældne slægtning, Denticollis rubens. Den adskiller sig dog tydeligt fra linearis ved savtakkede (hun) eller tydeligt kamdannede følehorn (han). Benene er også mørkere med sorte eller sortbrune skinneben og 1.-3. fodled. Endelig er dækvingerne mere røde end hos linearis og pronotums forhjørner mere tydeligt afsatte
Udbredelse
:Arten er meget almindelig og er fundet i alle landsdele.
Hvornår ses den?
:Et forsommerdyr der topper i individantal i slutningen af maj og starten af juni.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Sirsmælder baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever i dødt ved eller under bark, primært i løvtræer, men kan også findes i nåletræ. Her ernærer den sig dels af insektlarver og dels af plantemateriale. Larven overvintrer og forpupper sig i maj-juni.
Levested
:Skove med dødt ved, enten i form af trøskede stubbe, stammer eller grene. Især på fugtig bund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
