:Længde: 9-12 mm. En mellemstor løbebille. Kendes fra lignende slægter, f.eks. skinnende arter i Harpalus på, at der på issen inden for hvert øje sidder to hår (et foran og et ved bagkanten), samt at de yderste to striber i dækvingen (epipleura) krydser, d.v.s. bytter placering ca. 1/4 før vingespidsen. Generelt er Poecilus og Pterostichus-arterne dog mere langbenede end Harpalus.
Pronotum er bredere end dækvingerne over skuldrene. Arten er meget metal-skinnende, nærmest iriserende, i farver, der ligger mellem blå, over grøn til gullig. De to inderste antenneled er orange, resten er sorte. Hovedet er næsten glat. Den yderste fure ved pronotums baghjørne ligger halvvejs mellem den inderste fure og sidens kant.
:Farven kan variere lidt, men ellers er der ikke meget at komme efter.
Forveksling
:Lille metaljordløber forveksles lettest med Bred metaljordløber (Poecilus cupreus), som dog har bredere dækvinger, og hvis yderste fure ved pronotums baghjørner ligger tættere på kanten end hos Lille metaljordløber.
En anden forvekslingsmulighed er den lidt større art Smuk metaljordløber (Poecilus lepidus), som dog har væsentligt længere, har dybe og parallelle furer i pronotum, og hvis inderste antenneled altid er sorte.
Udbredelse
:Lille metaljordløber er udbredt over hele landet og generelt meget almindelig i hele Nordeuropa.
Hvornår ses den?
:Arten ses sommerhalvåret igennem, dog med en top både forår og efterår.
Tidsmæssig fordeling
af Lille Metaljordløber baseret på Naturbasens observationer:
:Dette er så langt den mest almindelige skinnende art af løbebiller. Den er dagaktiv og ses ofte rende over fliserne i haven. Reproduktion finder sted i foråret, og den nye generation dukker op i efteråret. Enkelte individer overlever dog reproduktionen og kan yngle igen året efter. Arten er selvfølgelig et rovdyr
Levested
:Lille metaljordløber træffes overalt i åbent land, men dog helst på ganske tørre steder. Alt for megen frodighed holder den tilsyneladende væk.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
