:En meget stor og kraftigt bygget rovbille på ca. 1,5-2,6 cm. De største eksemplarer overgås i længde kun af Stor Kæmperovbille og Humlerovbille.
Billen er stort set ensfarvet sort og overvejende ret blank, med mere matte dækvinger. Pronotum og bagkroppen har, afhængigt af synsvinklen, iriserende skær. Derudover er sidste følehornsled ofte rødligt.
Følehornenes 4.-10. led er tydeligt savtakkede. Hovedet er meget smallere end pronotum. Pronotum er bredere end dækvingerne, på midten hvælvet og mod siderne stærkt nedtrykt. Desuden med nogle spredte børstebærende punkter langs pronotumsiderne samt enkelte omkring dets midte.
Hos hannen er forfødderne stærkere udvidede og 6. bugleds bagrand er svagt indbuet.
:Med den betydelige størrelse, kraftige krop og de savtakkede følehorn bør den ikke kunne forveksles med andre arter.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle dele af landet undtagen Nordvestjylland, Nordvestsjælland og Bornholm. Den er sjælden i Danmark, men formentlig noget overset pga. den skjulte levevis.
Hvornår ses den?
:Mest talrig i juli-august, hvor den især kan findes på lune aftener efter mørkets frembrud.
Tidsmæssig fordeling
af Hvepsevogter baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er helt afhængig af tilstedeværelsen af Stor Gedehams, for at kunne overleve. Den lever i hvepsenes bo, som oftest er placeret i gamle, hule løvtræer. Her ernærer larven sig af dødt organisk materiale, f.eks. affald produceret af hvepsene samt døde hvepse. Hverken larven eller det voksne dyr gør skade på hvepsene eller deres larver.
Den voksne bille tilbringer det meste af tiden i hvepseboet, hvor den særligt udmærker sig ved at dræbe (og antageligt spise) skolopendere og andre fjendtlige smådyr, som trænger ind i boet. Arten bidrager således til at forsvare hvepseboet og dermed selvfølgelig sin egen yngel. Denne adfærd har givet anledning til det danske navn. Billen forlader dog også boet ind i mellem og kan i den forbindelse træffes kravlende på træet, hvori boet er placeret eller ved udflydende træsaft, som billen indtager. Det er en god flyver, med en veludviklet lugtesans, hvilket tillader den at finde tilbage til boet efter fourageringen, som primært foregår på lune aftener efter mørkets frembrud. Hvert hvepsebo kan huse op til 10 individer af arten (voksne + larver).
Arten overvintrer som larve eller puppe. Dog kan det voksne dyr formentlig i sjældne tilfælde også overvintre.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
