:Hatten er normalt 5-15 cm i diameter, mere eller mindre blegt olivengrøn/gullig, eller brun til gråbrun, altså generelt lysere end Punktstokket Indigo-Rørhat. Rørenes mundinger er røde, men kan være helt over i en nærmest bleg orange nuance. Selve rørene er gule, dog kan den røde farve være afsmittet på den nederste del af rørene (nærmest mundingerne), fine og helt rundcylindriske. Rørene har en tendens til at være længst inde ved stokken og kortest ved hatranden.
Stokkens bundfarve er gul, men den er mere eller mindre dækket af et groft rødligt net, der ligesom kødet og rørene blåner ved berøring. Forneden er stokken ofte rød eller purpur og har en tendens til at være noget blånet konstant (se billedet af stokken for bedre bedømmelse).
Kødet er gult og blåner noget ved gennemskæring, dog normalt knapt så kraftigt som hos Punktstokket Indigo-Rørhattene.
Netstokket Indigo-Rørhat har en rød linie/flade, der adskiller rørene og hatkødet. Dette ses bedst, hvis man laver et tværsnit af svampen (et rigtig godt kendetegn).
:Nettet på stokken kan sjældent mangle, men stokken er aldrig kun bundfarven.
Svampen er svagt giftig i rå tilstand. Se evt. under Punktstokket Indigo-Rørhat i felthåndbogen.
Forveksling
:Satans Rørhat (Boletus Satanas), men denne svamp er meget sjælden, har askegrå til bleggrå hat, lugter ubehageligt og er svagt giftig.
Hvis Netstokket Indigo-Rørhat mangler nettet, kan den minde om Punktstokket Indigo-Rørhat, men den røde linie/flade mellem rørene, samt den generelt lysere hat, sikrer da bestemmelsen.
Udbredelse
:Den befinder sig i alle egne af landet med næringsrig jord, men er manglende på nogle af øerne med fattig jord.
Forekomsten må betegnes som temmelig almindelig i de næringsrige dele af landet. Visse år kan den være ret talrig, andre år er den sparsom.
Rødlistestatus: LC - ikke truet.
Hvornår ses den?
:Den ses allerede fra maj, men har højsæson i august og september.
Tidsmæssig fordeling
af Netstokket Indigo-Rørhat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den findes i løvskove på god, næringsrig jord, i modsætning til Punktstokket Indigo-Rørhat, der ofte foretrækker næringsfattig jord. Den kan også ses ved store solitære træer ved huse og gårdspladser, efter min erfaring især Bøg og Lind.
Den er spiselig, men ikke nogen særlig god spisesvamp, ikke nær så god som Punktstokket Indogorørhat. Smagen er ret ordinær og uden de nøddeagtige koponenter, som de bedste rørhatte har.
Levested
:Den findes i mange forskellige løvskove, men især i bøgeskov, og så i øvrigt på næringsrig jord. Uden for skov er den særligt almindelig under lind, og ses ofte på passende tidspunkt ved store solitære lindetræer og lindealléer ved gårde, bebyggelser og i parker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
