:Hatten er normalt 2,5(5)-20 i diameter (dog er de 2,5 som ungt eksemplar), fint filtet, tør, noget mat i farverne, mellemlys læderbrun til lys læderbrun eller lys gråbrunlig (næsten grå).
Rørene er fine, lysegule (rørhatte-gul) og blåner kort efter
berøring/penetration.
Stokken er normalt 3-8 cm høj, ca. 1,5-5 cm tyk, tilspidset forneden eller med en lille tønde på midten (stokken er tykkest på midten), øverst har den et fint netmønster som er gult, grundfarven foroven er gul, rødlig midtfor, rødere jo længere ned på stokken man derefter kommer.
Kødet er rimelig fast, lysegult (rørhatte-gult) og blåner næsten straks ved gennemskæring.
:Den kan ved første øjesyn forveksles med Satans rørhat, men den tynde og forholdsvis rundcylindriske stok samt de gule rør der blåner ved berøring, eliminerer hurtigt den forveksling.
Udbredelse
:Den er forholdsvis almindelig, også hen på sæsonen, men ses sjældent i større antal.
Hvornår ses den?
:Den ses fra juli til oktober, når frosten sætter ind.
Tidsmæssig fordeling
af Skønfodet Rørhat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den vokser på de fleste jordbunde, og både i løv- og nåleskov.
Levested
:Den vokser både i nåle- og løvskov, måske med en lille overvægt til fund i nåleskov. Den vil også gerne vokse i mos eller tyndt bladdække, hvis det er løvskov.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
