:Vand-Pileurt kan optræde både som flydeplante og som landplante ved halvfugtige til ret tørre forhold.
Flydeplanten har langstilkede glatte spidse bredt lancetformede blade, der udgår fra indtil meterlange undervandsskud, som slår rødder på søbunden. Blomsterne er lyst rosenrøde og samet i et tætblomstret aks, der rager op over vandfladen.
Landplanten har vidt krybende og stærkt forgrenet jordstængel og oprette indtil meterhøje luftskud med kortstilkede, æg-lancetformede blade, der er korthårede og ru.
Både land- og vandformen blomstrer, vandformen næsten altid og landformen ikke altid, men dog ret hyppigt.
:Variationen i land- og vandform er omtalt. Mellemformer ses aldrig eller sjældent.
Forveksling
:Inden for slægten Persicaria kendes den på den cylindriske, lyst rosenrøde blomsterstand og den afrundede til æg-hjerteformede til lige afskårne bladgrund, hvor andre arter i slægten har kileformet bladgrund og/eller trådformet, fjerntblomstret blomsterstand.
I Syrefamilien, også kaldet skedeknæfamilien, har man de stængelomfattende bladskeder. Her skal man bemærke, at Skræppe som samlet set er let at kende som slægt, har 3-talligt bloster og 2 kranse af blosterblade. De andre har 4-5-talligt blomster og 1 krans af blosterblade.
Og her kommer man let til slægten Persicaria med blomsterne samlet i et eller få endestillet aks og ikke i nøgler fra bladhjørnerne.
Som flydeplante kan den uden blomster og på afstand ret let forveksles med Svømmende Vandaks; men denne har mere afrundede bladender og har bueformede bladnerver, og ikke fjergrenede med kraftig midtnerve,som Vand-Pileurt har. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse
Udbredelse
:Almindelig til meget almindelig i morænejordsegnene, ellers temmelig almindelig.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Vand-Pileurt baseret på Naturbasens observationer:
Persicaria er "ferskenagtig" efter bladformen, og det danske Pileurt hentyder også til bladenes form.
Amphibium af græsk amphi="tve-" og bios=liv, fordi planten har genetisk kodning til udvikling af 2 vidt forskellige fænotyper, hvor egentlige overgange eller "mellemting" ikke ses. Amfiier: padder kan tilsvarende leve både på land og i vand i deres forskellige livsstadier.
Levested
:som flydeplante i søer og langsomtstrømmende åer og som staude på halvfugtig til ret tør bund og også som markukrudt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
