Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen
  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel

Svær at bestemme!

Bestemmes på en kombination af udssendet og økologien. Bør bestemmes / bekræftes i forum via gode fotos. Det anbefales at tage sporeaftryk.

Kendetegn

: Slægten Netbladhat - Paxillus - er under revision; det ser ud til, at Almindelig Netbladhat skal opdeles i adskillige nye arter. Nedenstående tekst har derfor ikke nødvendigvis fuld gyldighed; den vil blive revideret snarest muligt.

Hatten er 5-15 cm bred, hvælvet til affladet, senere nedtrykt, tør eller let klæbrig, filtet, olivenbrun til læderbrun. Stok 3-6 x 1-2 cm., cylindrisk eller afsmalnende nedefter. Hatrand indrullet. Kød lyst læderbrunt. Lameller nedløbende, tætte, lyst gulbrune, mørkere anløbende ved tryk. Lamellerne har nærmest stokken tværforbindelser, så de kan bliver mere eller mindre røragtige. Brunt sporestøv.

Lamellaget kan let adskilles fra hatkødet som rørlaget hos de egentlige rørhatte, hvor lamellerne ikke let adskilles fra hatkødet hos lamelsvampe og skørhatteordenen.

Almindelig Netbladhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent Christiansen

Variation

: Der er ret stor variation i størrelsen og hatfarven, men den indrullede hatrand og tværforbindelserne mellem lamellerne afslører slægten.

Forveksling

: Elle-Netbladhat , altid under El, har skællet hat, gult (og ikke lyst læderbrunt) kød og tværforbindelser mellem lamellerne længere op end Almindelig Netbladhat.

Den kan i øvrigt overfladisk forveksles med en række tragthatte, men disse savner tværforbindelserne mellem lamellerne og den kraftigt indrullede rand, og har hvidligt sporestøv.

For en adskillelse af arter i slægten vil mikroskopering ofte være nødvendig. Nogle arterne kan dog kende uden.

Oversigt:

Sammen med arter af El, gulligt kød, som bliver lyst rødbrunt i brud:

Elle-Netbladhat.

Med andre mykorrhizapartnere:

Olivenbrun sporefældning:

P. involvotus, P. validus. P. involvotus (overvejende på sur jordbund, med gran og birk); P. validus (på næringsrig leret jord med lind, hassel eller poppel).

Mørkt rødbrun sporefældning: P. obscurisporus

For adskillelse, se Funga Nordica.

Udbredelse

: Den er vidt udbredt i Europa og en af de almindeligste større svampe i Nordeuropa/Skandinavien, hvor den går helt mod nord.
Almindelig Netbladhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: September-oktober, men i fugtige somre også tidligere.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig Netbladhat baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig Netbladhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig Netbladhat - månedlig fordeling

Biologi

: Mykorrhizasvamp, der danner ektomykorrhiza med en lang række forskellige træer, både løv- og nåletræer.

Mykorrhizaen er en symbiose, hvor svampen forsyner træet med vand og mineraler o. a. næringsstoffer og modtager sukkerstoffer (kulhydrater) fra træet dannet ved fotosyntesen i træets blade.

M.h.t. næringstoffer er især forsyningen af træet med fosfor og mikronæringsstoffer vigtig. De sukkerstoffer som Svampen får fra træet kan oplagres i særlige forbindelser karakteristiske for svampe. I mykorrizaforholdet virker svampehyferne som en forlængelse og øgning af træets rodnet, og mykorrhizaen kan udgøre op til omkring 80 pct. af det samlede system. Træerne er ofte helt afhængige af svampepartneren (svampepartnerne) og omvendt.

Svampen angribes af rørhatteskimmel, hvilket skal forstås på baggrund af dens nære slægtskab med de egentlige rørhatte (rørhattefamilien).

Almindelig Netbladhat kan være dødeligt giftig for nogle personer. Den har to giftvirkninger: hvis den indtages rå, svarer giftvirkningen til et kraftigt mavetilfælde med sammentrækning af mavesækken, opkastninger m.v.; der er også berettet om hjertebesvær. Den er som rå ret giftig i også ret små mængder, og en af de få svampe, man ikke bør smage på, heller ikke, når man spytter ud bagefter.

Svampen indeholder stoffer,som ikke nedbrydes ved opvarmning, der kan passere tarmslimhinden. Et af disse stoffer bevirker, at der dannes antistoffer i blodet. Hver gang man spiser den, stiger koncentrationen af antistof mod svampestoffet i blodet. Antistoffet angriber svampestoffet og danner et kemisk kompleks. Dette kompleks sætter sig på de røde blodlegemer og får dem til at klumpe sig sammen, f.eks. i nyrerne, som ødelægges. Men dette sker først, når komplekset har nået en vis koncentration i blodvæsken - Efter Ole Terney - Bionyt 89 (1994).

Dette kan indtræffe efter flere ganges indtagelse af svampen tilberedt ved opvarmning uden problemer. Det er uklart om den beskrevne antistofmekanisme fungerer hos alle personer.

Den beskrevne giftvirkning har været kendt i 40-45 år. I ældre svampebøger er den fejlagtigt angivet som spiselig, fordi man ikke kendte antigen-problematikken.

Levested

: Den gror sammen med løv- og nåletræer, enkelte gange direkte på træ. Den er en af vores almindeligste større svampe, og kan findes i skove, parker, haver - hvor der er træer den kan danne mykorrhiza med.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, Danmarks Svampe m.fl.Ole Terney, Bionyt 89 (1994) om giftvirkningen af Almindelig Netbladhat.

Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003, pdf-fil på Nettet:

www.mycokey.com...DeDanskeSvampenavne.pdf

For en mere detaljeret beskrivelse af historikken omkring erkendelsen af giftigheden ser: en.wikipedia.org...Paxillus_involutus

De senest indberettede arter i Naturbasen: