:Hatten er normalt 5-18 cm i diameter, med store, grove, grå til sod-sorte skæl, hvilket gør hatten meget meget karakteristisk Den kan faktisk som navnet antyder godt ligne overfladen på en kogle lidt.
Rørene er grå til den lyse ende af sodet gråsort, men de farves rødlige ved berøring (et lille tryk med fingeren er nok).
Stokken er typisk 6-13 cm høj og normalt 1,5 til 3 cm tyk, med skæl som på hatten, dog er disse ofte generelt en smule mindre end dem på hatten. Stokken er rundcylindrisk, men ofte med et svaj/ en bue omtrent midtvejs.
Kødet er hvidligt, men rødmer ved gennemskæring og bliver efter et stykke tid en kedelig brun farve.
Smagen er kedelig og lidt tør, så det er ikke nogen specielt god spisesvamp.
:Kogle-Rørhattene er en lille gruppe af rørhattene, som er udbredt i troperne, men enkelte findes jo så altså også under mere hjemmevante europæiske himmelstrøg. De afviger kraftigt fra andre rørhatte ved deres sorte/sod farver og markante skæl, men også deres spore er anderledes da de er sorte, runde spore med net.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.