:Hatten er normalt 3-8,5 cm i diameter, gulbrun i enkelte tilfælde næsten over i en mørk eller cremet beige, glat og slimet.
Rørene er først en smule (kan være meget lidt) smudsigt gulbrune. Senere bliver de blegt olivengrønne, grove og kantede, dog stadig med en ovalagtig form med bølgende vægge. Hvert rør er opdelt i flere finere rør med bølgende vægge.
Stokken er normalt 2-6,5 cm høj, ca. 0,5-1,5 cm tyk, samme farve som hatten eller lysere og så er den ofte krum forneden.
Kødet er temmelig blegt gulbrunligt, ind i mellem kan det blåne meget Svagt og har en mild smag.
Ældre eksemplarer kan få nogle rødlige pletter af varierende størrelse på hat og stok. Et anden ting der hurtigt kan identificere den er, hvis Rosenrød Slimslør som også er beskrevet i felthåndbogen, vokser sammen med den da Rosenrød kun bruger Grovporet Rørhat som sit snylte offer.
:Elle-Rørhat (Gyrdon lividus). Den ligner, men vokser kun i ellesumpe, og så er den i øvrigt også spiselig.
Peber-Rørhat (Sillus piperatus). Den har næsten samme størrelse og hatfarve, men rørene er rødbrune, og smagen er som peber, hvilket også gør den velegnet i små mængder som erstatning for peber, men den bliver hurtigt for meget.
Udbredelse
:Ganske almindelig rørhat i de danske fyrreskove.
Hvornår ses den?
:Den ses fra august til først i november (kommer an på, hvornår frosten sætter ind), men er mest hyppig i oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Grovporet Slimrørhat baseret på Naturbasens observationer:
:Det er nok den almindeligste rørhat i de sandede fyrreplantager, hvor den ofte ses i store flokke. Den vokser ofte sammen med Rosenrød Slimslør som snylter på den. Grovporet Rørhat selv snylter på et af de fyrretræer den står i mellem.
Grovporet Rørhat er spiselig, men har ikke den bedste smag, men er velegnet som fyldsvamp i f.eks. gryderetter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
