:Hatten er normalt 10-15 cm i diameter, tør, lys brun til beige (gulbrunlig), ofte småt "opsprukket" eller skællet (det kræver en lup at se det), fint filtet.
Rørene er først hvide og fine, senere bliver de gule og til sidst olivengrønne grundet sporerne, som en del andre svampe fra Boletaceae, og så er rørene fine og rund-cylindriske.
Stokken er hvidlig, lysebrun eller blegt brun, forsynet med et ret tydeligt og groft net i forhold til Karl Johan. Nettet er hvidligt til lysebrunt, kan dække hele stokken eller det øverste af stokken (som regel de mørke eksemplarer).
Kødet er hvidt, og smagen er mild nøddeagtig (som hasselnød).
:Sommer-Rørhat kan være meget mørk og ligne Karl Johan uhyggeligt meget, men finder man disse rørhatte i juni-juli kan man være næsten sikker på, at det er Sommer-Rørhat. Senere skal man til at bruge kendetegnene nøje: især nettet på stokken og den tørre hat med en let følelse af filt, det nemmeste er dog, at hathuden let går i stykker, når man forsøger at ridse i den, mens den er gummiagtig sej hos Spiselig Rørhat.
Forveksling
:Sommer-Rørhat kan især forveksles med Karl Johan (Spiselig Rørhat) (Bolétus edlis), men hatten er generelt mørkere hos Karl Johan, fugtig, og så er nettet normalt heller ikke så fremtrædende hos Karl Johan.
Karl Johan har en elastisk-sej hathud, som faktisk er svær at skære i, mens den er skør hos Sommer-Rørhat.
Sommer-Rørhat og Karl Johan smager ens og anvendes ens, så det er ikke nogen katastrofal fejltagelse at forveksle dem, (undtagen for observationen ;-)
En anden forvekslingsmulighed er Galde-Rørhat (Tyloplus félleus), men denne svamp vokser meget ofte i nåleskov, og så vil en lille smagsprøve hurtigt afsløre om det er galden: at tage en LILLE bid af denne svamp er ligesom at smage på et mix af diverse stærke og bitre krydderier, (man spytter det hurtigt ud). Den har groft net på stokken, og så bliver rørene lyserøde ved berøring.
Udbredelse
:Ganske almindelig svamp i de danske skove.
God jagt.
Hvornår ses den?
:Den ses fra juli til slutningen af august, sjældent dog også i begyndelsen af september.
Tidsmæssig fordeling
af Sommer-Rørhat baseret på Naturbasens observationer:
:Findes de samme steder som Karl Johan, men dens sæson starter tidligere og slutter tidligere end Karl Johans, og så findes Sommer-Rørhat kun under bøg og eg.
Levested
:Under bøg og eg, oftest bøg, men aldrig under nåletræ.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
