Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen
  • Fotograf: Rosemaria Rex
    Foto: Rosemaria Rex
  • Fotograf: Pia  Christensen
    Foto: Pia Christensen

Atlas

: Toplettet Mariehøne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 3,5-5,5 mm. Normaltfarvede eksemplarer er let kendelige ved de røde dækvinger med en rund og sort plet midt på hver dækvinge. Se nedenfor om variationen.

Følehornene er rødlige med mørkere spids, benene er sorte med lidt lysere fødder. Hovedet er sort med en hvid plet inden for hvert øje. Pronotum er normalt sort på midten, med en hvid rodplet og hvide sider. Ofte er den sorte farve dog mere udbredt med kun smalt hvide siderande. Dækvingerne er normalt overvejende røde med en plet midt på hver dækvinge, men den sorte farve kan undertiden være kraftigt udbredt, således at de tilbageværende røde partier fremstår som pletter. På sådanne eksemplarer er der en rund rød plet lidt bag midten og en større nær skuldrene. Farvevarianterne kan hver især forveksles med forskellige arter, nærmere om dette i forvekslingsafsnittet

Toplettet Mariehøne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Forveksling

: Normaltfarvede eksemplarer er ret karakteristiske med de to sorte pletter på de ellers røde dækvinger. Dog kan Femplettet mariehøne (Coccinella quinquepunctata) ligne da dens bagerste pletter kan være utydelige, men den adskilles let ved også at have en plet ved dækvingernes scutellarparti (dvs. ved dækvingernes rod omkring sømmen).

Tiplettet mariehøne (Adalia decempunctata) kan ligne mellemformer af de ovenfor beskrevne farvevarianter hos Toplettet mariehøne, men den adskilles ved altid at have rødgule ben og normalt mere sammenhængende hvid tegning på hovedet.

Harlekinmariehøne (Harmonia axyridis) kan ligne den mørke form af Toplettet mariehøne, men den adskilles ved at have en tværribbe bagerst på dækvingerne og ved i det mindste at have en hvid kile mellem øjnene. Oftest har hovedet mere udbredt hvid tegning. I øvrigt har den normalt lysere ben og bredere hvide sider på pronotum end de mørke former af Toplettet mariehøne.

Endelig kan den mørkeste form af Toplettet mariehøne, med 4 røde pletter på dækvingerne, forveksles med Fireplettet mariehøne (Exochomus quadripustulatus), men den adskilles let ved at mangle hvid farvetegning på hovedet og pronotum.

Det anbefales at følge nedenstående link, der danner et godt overblik over de forskellige farvevariatoner hos de omtalte mariehøns (og en række andre arter):

www.kerbtier.de...deFarbvarCoccinellidae.cgi

Udbredelse

: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Toplettet Mariehøne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Primært april-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Toplettet Mariehøne baseret på Naturbasens observationer:
Toplettet Mariehøne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Toplettet Mariehøne - månedlig fordeling

Biologi

: Findes på træer og buske, hvor den lever af bladlus og andre næbmundede insekter.

Levested

: Skove og skovbryn, haver, parker mm.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Viktor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea

en.wikipedia.org:

en.wikipedia.org...Adalia_bipunctata

bugguide.net:

bugguide.net/node/view/78798

De senest indberettede arter i Naturbasen: