:Imago er rød-sortstribet på oversiden, og rød med sorte prikker på undersiden. Scutellum dækker næsten hele bagkroppen. Længde 8-12 mm. Nymfen er olivenfarvet med rød-sort tegning.
:Den sorte farve kan være mere eller mindre dominerende. Den bliver vistnok mørkere, jo koldere klima den udvikles i.
Forveksling
:Den kan næppe forveksles med andre danske tæger. En af 99 arter at se før du bliver voksen.
Udbredelse
:Den er en nyindvandret art her i landet, hvor den i 1992 for første gang blev fundet adskillige steder som følge af indflyvning. Den er noget lokal, men efterhånden ret udbredt i de sydøstlige egne, men mangler dog i de nordvestlige egne af Jylland. Der har længe været meget lokale bestande i Sverige, mens den i Tyskland og Polen ekspanderede kraftigt mod nord i 1980erne og altså herfra nåede Danmark i begyndelsen af 1990erne.
Hvornår ses den?
:Den kan træffes hele året, dog normalt i dvale om vinteren.
Tidsmæssig fordeling
af Stribetæge baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den overvintrer som imago og parrer sig i foråret og sommeren helt til starten af august (oplysning bygger på fotos af parringer i Galleriet). Nymfer i juli-september. Den lever på skærmplanter, som kørvel, angelik, fennikel, gulerod og skvalderkål. Der er én årlig generation.
Levested
:Den findes især i haver og skovlysninger, samt på ruderater og overdrev.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
