Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: Der findes kun tre arter af træborere i Danmark, hvoraf rørboreren er en af dem. Rørboreren kendes også under de engelske navne Reed Leopard (rør-leopard) og Giant Borer (kæmpe borer). Arten blev først beskrevet af Jacob Hübner i 1790.

Rørborerens larver er kraftige og glatte med kun få spredte hår, som man skal tæt på for at se. Larvens hud er lysebrun, endda en smule gennemsigtig, med to brune striber ned langs ryggen. Hunlarverne bliver op til 5,5 cm lange, mens hanlarverne bliver op til 4 cm lange. Puppen bliver op til 3,4 cm lang. Puppen er i begyndelsen lysegul, men efter blot et par dage bliver den gradvist mere brun for til sidst at blive mørkebrun.

De voksne individers vingefang bliver 2,7-5,0 cm. Rørborerene udviser seksuel dimorfisme ved at hunnernes krop er længere sammenlignet med hannernes. Hunnernes krop bliver op til 3 cm lang, mens hannernes krop bliver op til 2,18 cm. Både for- og bagvinger er let gennemsigtige. Forvingerne er beigefarvede med fine sorte prikker. Bagvingerne, som også er beigefarvede, er lysere sammenlignet med forvingerne og mangler sorte prikker. Hovedet er udstyret med store fjerformede antenner, men mangler sugesnabel. Hoved, thorax (bryst) og abdomen (bagkrop) er pelset, og abdomen er længere end vingerne.

Rørborer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Erik Steen Larsen

Variation

: Prikkerne på forvingerne varierer i tydelighed og antal mellem individer, hos nogle mangler de helt.

Forveksling

: En voksen rørbore er ret genkendelig grundet sin lange abdomen og vingernes aftegninger. Den er derfor svær at forveksle med andre arter af træborere. Rørborerens larve bør også være nem at genkende, idet den ikke er ”farverig” som de andre træboreres larver.

Udbredelse

: Arten er udbredt fra det sydøstlige Asien til Europa, men er sjælden i Danmark.
Rørborer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Voksne individer ses fra maj til juli.

Tidsmæssig fordeling

af Rørborer baseret på Naturbasens observationer:
Rørborer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rørborer - månedlig fordeling

Biologi

: Rørborerens navn er inspireret af det faktum, at larverne lever og forpupper sig indeni stænglen på rørplanter, især tagrør (Phragmites sp.).

Hunnen lægger æggene i rækker på tagrørenes ældre blade, hvorefter hunnen folder bladkanten om æggerækken for at beskytte dem. Hunnen lægger i gennemsnit 358 æg. Efter 9-10 dage udklækker larverne, og herfra vil larverne enten kravle til en passende værtsplante eller lade sig bære af vinden vha. silketråde. Når en larve har fundet et passende tagrør, borer den sig ind i stænglen, hvor den lever af at æde tagrørets indre. Under larvens udvikling, overvintrer den i jorden - efter sigende i tagrørets rhizom (jordstængel). Larven forpupper sig i rørplantens stængel. Puppestadiet varer i gennemsnit 16,5 dag. Når de er klar til at bryde fri, vrikker den forpuppede larve sig opad mod en udgang (formentlig det hul den selv har boret), og halvdelen af puppen presses ud gennem stænglen, før den voksne sommerfugl bryder fri. De voksne individer lever kun kort tid og deres eneste formål er at reproducerer sig, hvilket forklarer mangel på sugesnabel. Hannerne søger aktivt en mage, imens hunnerne forbliver inaktive, mens de venter på at blive parret.

Da rørborene er sjældne i Danmark, kan de være vanskelige at komme til at se. Chancen for at se en rørborer er størst, hvis man kan finde en rørsump. I løbet af dagtimerne sidder de voksne individer på tagrørenes stængler og hviler sig. Om natten er de aktive - her kan man være heldig at se hannerne flyve rundt og lede efter en mage.

Under dets udvikling æder larven skudspidserne på rørplanten. Da larven forlader planten, er plantens vækstpunkt helt ædt igennem og nogle internoder er pakket med frass, hvilket gør planten ude af stand til at vokse. Udover tagrør, angriber rørborerenes larver også sukkerrør, og derfor anses arten som et skadedyr nogle steder i Asien.

Levested

: Grundet artens tilknytning til tagrør lever de i sumpede områder, hvor tagrør forekommer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Online kilde 1: Häflinger, P, 2007, “The Reed Leopard Phragmataecia castaneae (Hübner) (Lep.: Cossidae),” Damage based identification key for endophagous herbivores on Common Reed (Phragmites australis), www.cabi.org...phra_cas...

Online kilde 2: UK, C. (2014). Phragmataecia castaneae ((Hübner)), giant borer [pest/pathogen]. Phragmataecia castaneae ((Hübner)), giant borer, (AQB CPC record). www.cabi.org...40569

Online kilde 3: "Reed Leopard Phragmataecia castaneae". UKMoths. Accessed August 2022.

Pruscha, H. (1973). Biologie und Produktionsbiologie des Rohrbohrers Phragmataecia castaneae Hb.(Lepidoptera, Cossidae). Springer.

Wilson, D. (2004). On the early stages of the Reed Leopard Moth Phragmataecia castaneae Hb.(Lep.: Cossidae. ENTOMOLOGISTS RECORD AND JOURNAL OF VARIATION, 116(2), 49-53.

Wirioatmodjo, B. (1980). Biology of Phragmataecia castanea, the giant borer of Sumatra, Indonesia. Majalah Perusahaan Gula, 16(1), 18-21.

You, L., S. Xiong, A. Huang, Y. Huang and H. Chen (1994). "Studies on Phragmataecia castaneae, a giant borer of reeds in the Dongting Lake region." Acta Entomologica Sinica 37(2): 190-195.

De senest indberettede arter i Naturbasen: