Hatten bliver indtil 20 cm i diameter, og dens farve er hvidlig-flødefarvet, undertiden med et gråligt anstrøg eller over i det lyst gråbrune. Hatten er glat til svagt fibret og undertiden opsprækkende.
Lamellerne er først hvidgule-lysegule, men bliver senere laksefarvede. De er tilhæftede til udrandede og middeltætte.
Stokken er 5-14 cm x 1,5-3,5 cm, cylindrisk eller ofte tilspidset nedadtil, fint fibret og hvidlig-flødefarvet, gerne en anelse lysere end hatten.
Sporestøvet er laksefarvet, som det gælder for andre arter i familien.
:Slåen-Rødblad gror under Slåen eller andre træer af rosenfamilien. Den er tydeligt mindre og med tydeligt tyndere stok.
Vårmusseron har meget tætte hvide lameller, og en stok, der er udvidet nedadtil, og en meget kraftig mellugt, tydeligt kraftigere end Giftig Rødblads. Vårmusseron er i reglen ikke fremme så sent som Giftig Rødblad, men der er en svag mulighed for, at de kan findes på samme tidspunkt.
Der er en række andre sjældne forvekslingsmuligheder i Rødbladfamilien, men i praksis kan Giftig Rødblad kendes på den kraftige statur, de hvidlige farver, lysegule til laksefarvede lameller og voksestedet og værten.
Udbredelse
:Giftig Rødblad er sjælden i Danmark og har på Rødlisten status af sårbar (VU, vulnerable).
De fleste fund er gjort på Midtsjælland og Lolland-Falster-Møn.
Den er indikator for naturskov, og er siden ca. 1990 næppe fundet på mere end en halv snes lokaliteter i Danmark.
Hvornår ses den?
:Den er fremme ultimo juni-primo oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Giftig Rødblad baseret på Naturbasens observationer:
Danske Storsvampe, redigeret af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1
Funga Nordica, mange forfattere. Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0
De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
