:Længde: 2,5-3,5 mm. Kendetegnet ved sorte dækvinger og overvejende sort hoved i kombination med rødgult pronotum med spidse sideknuder.
Følehornenes inderste 3-4 led er rødgule, de efterfølgende mørke. Benene er rødgule med mørkere baglår. Hovedet er foran øjnene rødgult, men ellers helt sort. Pronotum er spredt og ret kraftigt punkteret. Dækvingerne har meget kort og nedliggende gul behåring. Punkturen er uregelmæssig, med ret tætstillede og ikke særligt kraftige punkter.
:Zeugophora frontalis er den mest oplagte forvekslingsmulighed. Den har samme farvekombination på kroppen som Z. flavicollis, men adskilles let ved helt afrundede sideknuder på pronotum, lyse baglår og endelig dækvingernes kraftige punktur og længere behåring.
En anden art i slægten, Zeugophora subspinosa, er umiskendelig med det gule hoved. Der henvises alligevel til den her, da de ofte kan findes sammen
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Maj-september.
Tidsmæssig fordeling
af Gulhalset Bladbille baseret på Naturbasens observationer:
:Lever på bævreasp, hvor det voksne dyr gnaver på bladenes underside. Æggene lægges i juni-juli på bladenes underside. Larverne minerer i bladene. Forpupningen sker i jorden.
Levested
:Blandt andet skove med bævreasp. Kan også findes på enkeltstående træer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
