Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Martin
    Foto: Ole Martin

Atlas

: Langhornet Kølledrager overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Claviger longicornis er en lille, myrmekofil rovbille i underfamilien Pselaphinae, der måler 2,4-2,7 mm. Kroppen er ensfarvet rødgul, og meget smal fortil i forhold til den brede og rundede bagkrop. Øjnene mangler helt. Som navnet antyder er antennerne relativt lange, omtrent dobbelt så lange som hovedet. På dækvingernes baghjørner findes en tot gullige hårduske. Første frie bagkropsled dækker det meste af den synlige bagkrop. Benene er relativt kraftige.

Forveksling

: Kan forveksles med den eneste anden danske art i slægten, Claviger testaceus (Gul Kølledrager). Denne art har dog kortere og tykkere antenner, hvis 2. og 3. led er bredere end langt. Hos longicornis er leddene meget længere end brede.

Udbredelse

: Arten er meget sjælden i Danmark, hvor den næsten udelukkende er truffet på Sjælland: Ringsted Å, Boserup Skov, Røsnæs, fæstningsterrænet ved Husum, samt Dronninggård ved Holte. I nyere tid kun fundet på Røsnæs og ved Klint i Nordvestsjælland.

Det eneste fund udenfor Sjælland er fra Sose på Bornholm, hvor den er fundet i antal hos Gul Engmyre i 1980 i samme tuer som Gul Kølledrager (Claviger testaceus) og Rød Myrestumpbille (Haeterius ferrugineus).

Artens sjældenhed kan måske skyldes, at værtsmyrerne lever ret dybt under jorden, især mellem rødder på træstubbe. Derfor kan både myre og bille let overses. Når arten findes i myretuer under sten er den dog lettere at observere.

Langhornet Kølledrager - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Voksne individer ses fra april til juni, og igen fra september når den nye generation klækkes.

Tidsmæssig fordeling

af Langhornet Kølledrager baseret på Naturbasens observationer:
Langhornet Kølledrager - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Langhornet Kølledrager - månedlig fordeling

Biologi

: Claviger longicornis er en avanceret myrmekofil art, der er fundet hos en række arter i slægten Lasius. De mest almindelige værter er dog arter i underslægten Chthonolasius (særligt Lasius umbratus, Gul Jordmyre www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

I modsætning til Claviger testaceus, der er en relativt velundersøgt art, vides ikke meget om C. longicornis. Det antages dog, at de to arter har en relativt ens biologi. Billen lever af æg og døde insekter nede i kolonien. Desuden fodres den af myrerne, og billen kan også stjæle væske fra myrernes munddele når to individer fodrer hindanden.

Levested

: Arten er udelukkende fundet hos dens værtsmyrer. De mest hyppige værter er Chthonolasius-arter, der kan findes i mange forskellige habitater. Rederne hos nogle arter, f.eks. umbratus, findes ofte mellem trærødder eller i gamle træstubbe. Næsten alle observerede individer fra nyere tid er fra myreturer anlagt under sten.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Borowiec et al 2010 "New records of Claviger testaceus Preyssler, 1790 and C. longicornis Müller, 1818 (Coleoptera: Staphylinidae: Pselaphinae) in Poland with review of their habits

Hansen, Victor. 1968 "Danmarks Fauna bind 77, Ådselsbiller, Stumpbiller mm.". Gads Forlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: