:Claviger longicornis er en lille, myrmekofil rovbille i underfamilien Pselaphinae, der måler 2,4-2,7 mm. Kroppen er ensfarvet rødgul, og meget smal fortil i forhold til den brede og rundede bagkrop. Øjnene mangler helt. Som navnet antyder er antennerne relativt lange, omtrent dobbelt så lange som hovedet. På dækvingernes baghjørner findes en tot gullige hårduske. Første frie bagkropsled dækker det meste af den synlige bagkrop. Benene er relativt kraftige.
Nyeste foto. Billederne af Langhornet Kølledrager har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Hjalte Kjærby
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Kan forveksles med den eneste anden danske art i slægten, Claviger testaceus (Gul Kølledrager). Denne art har dog kortere og tykkere antenner, hvis 2. og 3. led er bredere end langt. Hos longicornis er leddene meget længere end brede.
Udbredelse
:Arten er meget sjælden i Danmark, hvor den næsten udelukkende er truffet på Sjælland: Ringsted Å, Boserup Skov, Røsnæs, fæstningsterrænet ved Husum, samt Dronninggård ved Holte. I nyere tid kun fundet på Røsnæs og området ved Klint Bakker og Klintebjerg.
Det eneste fund udenfor Sjælland er fra Sose på Bornholm, hvor den er fundet i antal hos Gul Engmyre i 1980 i samme tuer som Gul Kølledrager (Claviger testaceus) og Rød Myrestumpbille (Haeterius ferrugineus).
Artens sjældenhed kan måske skyldes, at værtsmyrerne lever ret dybt under jorden, især mellem rødder på træstubbe. Derfor kan både myre og bille let overses. Når arten findes i myretuer under sten er den dog lettere at observere.
Hvornår ses den?
:Voksne individer ses fra april til juni, og igen fra september når den nye generation klækkes.
Tidsmæssig fordeling
af Langhornet Kølledrager baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Claviger longicornis er en avanceret myrmekofil art, der er fundet hos en række arter i slægten Lasius. De mest almindelige værter er dog arter i underslægten Chthonolasius (særligt Lasius umbratus, Gul Jordmyre www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse
I modsætning til Claviger testaceus, der er en relativt velundersøgt art, vides ikke meget om C. longicornis. Det antages dog, at de to arter har en relativt ens biologi. Billen lever af æg og døde insekter nede i kolonien. Desuden fodres den af myrerne, og billen kan også stjæle væske fra myrernes munddele når to individer fodrer hindanden.
Levested
:Arten er udelukkende fundet hos dens værtsmyrer. De mest hyppige værter er Chthonolasius-arter, der kan findes i mange forskellige habitater. Rederne hos nogle arter, f.eks. umbratus, findes ofte mellem trærødder eller i gamle træstubbe. Næsten alle observerede individer fra nyere tid er fra myreturer anlagt under sten.
Borowiec et al 2010 "New records of Claviger testaceus Preyssler, 1790 and C. longicornis Müller, 1818 (Coleoptera: Staphylinidae: Pselaphinae) in Poland with review of their habits
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.