:Længde: 4-6 mm. En lille møgbille, som umiddelbart kendes på dækvingernes matsorte udseende. Hoved og pronotum er til gengæld ganske blanke. Pronotum er randet langs hele bagkanten. Scutellum er lille, d.v.s. kortere end 1/5 af dækvingelængden. Bagskinnebenene har en række korte, lige lange børster langs undersiden. Dækvingerne er under dobbelt så lange som pronotum, og arten virker generelt ganske hvælvet. Antenner og ben er mørke.
:Det er primært størrelsen, der varierer. Arten angives at forekomme med brunrøde dækvinger, men det har jeg endnu ikke set.
Forveksling
:Arten kan muligvis forveksles med andre af de mørke møgbiller, men de matsorte dækvinger bør afgøre sagen. Alle andre sorte arter har blanke dækvinger.
Udbredelse
:Matsort møgbille findes almindeligt udbredt over hele Danmark. Arten er talrig og vidt udbredt i hele Nordeuropa.
Hvornår ses den?
:Arten ses fra de sidste dage af marts og til en gang ind i juni.
Tidsmæssig fordeling
af Matsort Møgbille baseret på Naturbasens observationer:
:Matsort møgbille findes i gødning, specielt talrigt i fåregødning, hvor de voksne biller lever af gødningssaften. Æglægning finder sted i gødningen; normalt lægger en hun kun et eller to æg ad gangen, men i visse tilfælde kan der være en enorm konkurrence, og langt flere hunner kan optræde i de enkelte gødningskager. Larverne udvikles i løbet af et par måneder eller tre, hvorefter den nyforvandlede voksne bille kommer frem. Formentlig graver den sig straks ned i jordbunden uden at tage føde til sig, hvilket uden tvivl er forklaringen på, at billerne virker særdeles brødflove, når de dukker frem fra overvintringen i begyndelsen af april.
Levested
:Arten er især talrig i fåregødning, hvorimod den forekommer mere spredt i såvel heste- som komøg. Den træffes gerne i rådyr- eller krondyrgødning. Matsort møgbille lader ikke til at være specielt krævende m.h.t. naturtypens beskaffenhed, d.v.s. at den sagtens kan findes på kulturenge m.v.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
