:Længde: 4-6 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen er grønt skælklædt. Følehornene er rødlige med normalt sort spids på følehornsskaftet (1. følehornsled) og mørk kølle. Benene er sorte med grøn skælklædning, oftest med rødlige eller delvist rødlige fødder.
Alle lår har på undersiden en kraftig tand. Følehornenes 2. svøbeled er lidt længere end det 1. Øjnene er ret små og tydeligt hvælvede. Snuden er lidt længere end bred og tydeligt afsat. Dækvingerne er ret flade og har opstående behåring, som dog kan være noget utydelig.
:De største forvekslingsmuligheder er Nældesnudebille (Phyllobius pomaceus), Bøgeløvsnudebille (P. argentatus) og P. arborator.
Nældesnudebille (længde: 6,5-8,5 mm) forekommer i to farvevarianter, den ene har røde ben og adskilles således let fra maculicornis, den anden har sorte ben og følehorn, sidstnævnte med lidt lysere rod. Følehornsskaftet er hos Nældesnudebille næsten helt lige, mens det hos maculicornis er tydeligt buet. Desuden har Nældesnudebille ikke opstående dækvingebehåring.
Bøgeløvsnudebille (længde: 4-6 mm) adskilles ved at have helt lyse følehorn og i hvert fald lyse skinneben. Den har i øvrigt større og svagere hvælvede øjne, svagere afsat snude og længere dækvingebehåring. Desuden har også pronotum opstående behåring hos denne art.
Phyllobius arborator (længde: 6-8 mm) adskilles ved, at lårenes rod og skinnebenene er lyse og ved at dækvingernes behåring er meget længere.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.
Hvornår ses den?
:Maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Phyllobius maculicornis baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
