:Længde: 3,5-4,5 mm. Benene har sorte lår og gullige eller gulbrune skinneben og fødder. Følehornene er sorte med lyst 2. led og normalt ligeledes lyst rodled og 3. led. Kroppen er blankt sort med svagt blyagtigt eller grønligt metalskær samt opstående og lang sort behåring iblandet fin og nedliggende gul behåring.
Hannen er kendetegnet ved slanke følehorn, som er meget længere end hovedet og pronotum tilsammen, større og mere hvælvede øjne samt smalle og omtrent parallelsidede dækvinger.
Hunnens følehorn er kun ca. så lange som hoved og pronotum tilsammen og dækvingerne er lidt bredere og svagt udvidede bagtil.
:Kan forveksles med andre arter i slægten Dasytes, men de lyse skinneben adskiller den fra de fleste af slægtens andre arter, heriblandt den almindelige Dasytes aeratus, som ligner en del i form.
Dasytes fusculus har lyse skinneben og fødder, men adskilles ved at have helt sorte følehorn og således også sort 2. følehornsled, som altid er lyst hos D. plumbeus.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er meget almindelig.
Hvornår ses den?
:Maj-august, især i juni.
Tidsmæssig fordeling
af Dasytes plumbeus baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.