Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud Ellegaard
    Foto: Knud Ellegaard
  • Fotograf: Mathias Holm
    Foto: Mathias Holm
  • Fotograf: Gert S Laursen
    Foto: Gert S Laursen

Atlas

: Hugorm overvåges i Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Kendetegn

: Op til 104 cm, største dokumenterede danske eksemplar dog kun 81 cm. De fleste indivder har et mere eller mindre markant zig-zag mønster ned ad ryggen. Farven varierer fra rødlig over brun og lys til mørk grå til næsten helt sort. Hovedet klart markeret i forhold til kroppen. Lodrette pupiller. Hugormen har en "øjenbrynsbue" over øjnene.
Hugorm
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Varierer en del i farve og tegning. Hannen ofte grålig med en markant, ofte sort zig-zagstribe, mens hunnens mønster typisk har brunlige nuancer. Hunnerne bliver større end hanerne. Især på øerne ses helt brune eller sorte eksemplarer. Ungdyr altid brunlige og med zigzagstribe, oftest dog mere farverige end de voksne hunner, gerne i rødlige nuancer

Forveksling

: Kan på afstand forveksles med både stålorm og snog. Tættere på er det kun snogen der volder problemer. Snogen mangler hugormens mønster, den har gule prikker i nakken, hovedet mere ud i et med kroppen, runde pupiller, og det er en mere slank slange.

Udbredelse

: Hele Danmark, men er sjælden på Lolland og store dele af Sjælland, og findes ikke på en del mindre øer.

Udbredt i Europa med en nordgrænse over polarcirklen. Desuden i det sydlige Asien og Afrika.

Hugorm - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Almindeligvis fra marts til oktober, mere undtagelsesvis i feburar og november.

Tidsmæssig fordeling

af Hugorm baseret på Naturbasens observationer:
Hugorm - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hugorm - månedlig fordeling

Biologi

: Hugorme har forskellige jagtteknikker. De kan ligge på lur efter byttet, men de kan også aktivt opsøge det, primært vha. lugtesansen. Hugormen kan både svømme og klatre i træer, og føden varierer en del, men ungerne lever fortrinsvist af firben, stålorme og frøer, mens de voksne hovedsageligt spiser mus og andre småpattedyr. Eksempelvis fugleunger kan dog også indgå i kosten

Hannerne kommer typisk ud af hi i løbet af marts, hunnerne nogle uger til en måneds tid senere. Kort herefter indledes parringstiden. I parringstiden kan man være heldig at se store mængder hugorme på samme sted, hvor hannerne kæmper om hunnerne. Hunnen føder 7-10 unger omkring midten af august. Hugorme skifter ham 1-3 gange om året. Afhængigt af temperaturen (ca 8 C) går hugormene i hi omkring oktober, gerne i større kolonier. De overvintrer i huller i jorden.

Levested

: Foretrækker spredte buske og træer, og lyng. Gerne i bakket landskab. Ses ofte i sten- og kvasbunker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
F.eks.: Fog, K. et al. Nordens padder og krybdyr. Gads Forlag 1997

De senest indberettede arter i Naturbasen: