:Skovfirben kaldes også almindeligt firben. Slankt og relativt spinkelt firben, med korte ben. Bliver 15-20 cm, hvoraf halen udgør over halvdelen af den samlede længde. Benene er korte, hvilket giver den et lidt fladtrykt udseende. Hovedet er også fladtrykt, og spidser jævnt til ud mod snuden. Farven varierer fra gråbrun over olivenbrun til rødbrun. På siderne ses ofte et bredt mørkebrunt bånd. Derudover er der partier med mørkere og lysere bånd og pletter.
:Farven kan variere meget og det mørkebrune bånd er ikke altid til stede. Helt sorte individer findes også.
Forveksling
:Kan forveksles med markfirbenet, men kroppen er noget slankere og mere spinkel, og skovfirbenet mangler markfirbenets karakteristiske smalle hvide punkterede linie midt ned ad ryggen. Murfirben kan også forveksles men findes kun i Frederikssund.
Udbredelse
:Udbredt over hele landet. Findes derudover i hele Europa undtagen store dele af den iberiske halvø, Italien og Grækenland. Lever så langt nordpå som nord for polarcirklen. Udbredelsen strækker østpå over Rusland og det nordlige Kasakhstan til Hokkaido i Japan.
Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er skovfirben i tilbagegang i Danmark.
Hvornår ses den?
:Marts til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Skovfirben baseret på Naturbasens observationer:
:Hannerne kommer frem i starten af marts, og hunnerne i slutningen af marts. Parringstiden begynder fra hunnerne er kommet ud af hi og varer ca 14 dage. Skovfirben føder 5-7 unger i slutningen af juli til starten af august. Går i hi i slutningen af oktober. Bliver op til 9 år gammelt. Lever primært af insekter som bladlus, men æder også edderkopper og andre lignende smådyr.
Levested
:Kan findes næsten overalt i naturen, men foretrækker skovbryn, hegn og krat. Ses sjældent på dyrkede områder. Mere almindelig i fugtige områder end markfirbenet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
