:Bliver op til 45 cm lang, men er normalt noget kortere. Hannerne normalt ensfarvede brunlige, hunner og unger noget mørkere sider og en mørk rygstribe. Stålorme er langsomme og stive i deres bevægelser. Hele kroppen dækket af taglagte skæl, i modsætning til slangerne, der har bugskinner.
:Hanner er som regl helt grå eller sølv. Hunner er brune eller bech. Unge stålorme har en creme farvet top med en mørkebrun stribe ned ad ryggen. Siderne og bugen er helt mørkebrune.
Forveksling
:Kan på afstand forveksles med snog og hugorm, men den er som regel noget mindre og har et betydeligt mindre hoved i forhold til resten af kroppen. Bevæger sig langsomt og "kluntet" i forhold til slangerne.
Udbredelse
:I det meste af landet, men sjældent observeret på Mors og omkring Thy og Lemvig.
Findes i det meste af Europa, og er udbredt langt nordpå i Norge og Sverige.
:Stålormen er - lidt populært udtrykt - et firben uden ben. Som firbenene kan den afkaste halen (autotomi), hvorfor ældre stålorme ofte er noget under de 45 cm.
Hannerne kommer frem i begyndelsen af marts og hunnerne ca 14 dage efter. Parringen foregår herefter frem til juni, og hunnen enten føder levende unger, eller de klækkes umiddelbart efter fødslen. Betragtes i praksis som ovovivipar. Fødslen foregår fra slutningen af august og helt frem til oktober, afhængig af, om sommeren har været kold. I kolde somre, tager det længere tid at udvikle fostrene og ungerne fødes senere. Stålormene går i dvale i oktober.
Stålorme lever hovedsageligt af snegle, regnorm, insekter, tusindben og edderkopper. Tager også gerne firben og andre stålorme hvis lejligheden byder sig.
Levested
:Foretrækker varieret landskab der er delvist overgroet. Mest almindelig i skovbryn, fugtige løvskove og i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
