Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Mathias Holm
    Foto: Mathias Holm

Atlas

: Stålorm overvåges i Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Kendetegn

: Bliver op til 45 cm lang, men er normalt noget kortere. Hannerne normalt ensfarvede brunlige, hunner og unger noget mørkere sider og en mørk rygstribe. Stålorme er langsomme og stive i deres bevægelser. Hele kroppen dækket af taglagte skæl, i modsætning til slangerne, der har bugskinner.
Stålorm
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kurt Christensen

Variation

: Næsten ingen.

Forveksling

: Kan på afstand forveksles med snog og hugorm, men den er som regel noget mindre og har et betydeligt mindre hoved i forhold til resten af kroppen. Bevæger sig langsomt og "kluntet" i forhold til slangerne.

Udbredelse

: I det meste af landet, men sjældent observeret på Mors og omkring Thy og Lemvig.

Findes i det meste af Europa, og er udbredt langt nordpå i Norge og Sverige.

Bestanden regnes for at være stabil i DK.

Stålorm - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: April til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Stålorm baseret på Naturbasens observationer:
Stålorm - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stålorm - månedlig fordeling

Biologi

: Stålormen er - lidt populært udtrykt - et firben uden ben. Som firbenene kan den afkaste halen (autotomi), hvorfor ældre stålorme ofte er noget under de 45 cm.

Hannerne kommer frem i begyndelsen af april og hunnerne ca 14 dage efter. Parringen foregår herefter frem til juni, og hunnen enten føder levende unger, eller de klækkes umiddelbart efter fødslen. Betragtes i praksis som ovovivipar. Fødslen foregår fra slutningen af august og helt frem til oktober, afhængig af, om sommeren har været kold. I kolde somre, tager det længere tid at udvikle fostrene og ungerne fødes senere. Stålormene går i dvale i oktober.

Stålorme lever hovedsageligt af snegle, regnorm, insekter, tusindben og edderkopper. Tager også gerne firben og andre stålorme hvis lejligheden byder sig.

Levested

: Foretrækker varieret landskab der er delvist overgroet. Mest almindelig i skovbryn, fugtige løvskove og i haver.

De senest indberettede arter i Naturbasen: