:Glassværmerfamilien har 15 arter i Danmark. De ligner alle bier eller hvepse med deres gennemsigtige vinger og tværstribede kroppe. Glassværmerne flyver kun om dagen, selvom de systematisk er placeret under natsværmere.
Skat Hoffmeyers bog om ”De danske Spindere” bruger navnet Sphecia crabroniformis om denne art.
Sesia bembeciformis hører til vore største glassværmere, og den ligner en stor hveps med et vingefang på 36-40 mm. Ægte hvepse har dog en dyb indsnøring lige foran bagkroppen.
:Sesia bembeciformis kan kun forveksles med den anden store glassværmer, Sesia apiformis, (Stor Glassværmer) De kan dog let kendes fra hinanden på forkroppens farvemønster. Hos S. bembeciformis er halskraven en gul streg, og skulderdækkene er sorte.(se figur 1). Hos Stor Glassværmer er halskraven sort med gule skulderdæk.
Udbredelse
:Sesia bembeciformis er fundet i 7 af de 11 danske distrikter, idet den endnu ikke er meldt fra Nordøstjylland, Lolland-Falster-Møn, Sydsjælland og Nordvestsjælland. Det er muligt at arten bliver noget overset fremover, idet den ikke kan lokkes med feromoner.
Hvornår ses den?
:Sesia bembeciformis har i flyvetabellen en ret kort flyvetid, fra begyndelsen af juni indtil en uge ind i juli. Måske er dens flyvetid meget længere, men den er iagttaget så sjældent, at vi sikkert ikke kender dens virkelige flyvetid.
Der er ikke produceret feromon til denne art, så man må stadig prøve at finde larver og pupper i det tidlige forår og selv klække dem. Desuden kan man prøve at finde arten i flyvetiden ved at patruljere langs gamle pile med flyvehuller i. Flyvetiden er om formiddagen, ligesom for den nært beslægtede art S. apiformis, fra kl. 8 – 11.
Tidsmæssig fordeling
af Seljepilglassværmer baseret på Naturbasens observationer:
:Foderplanterne er forskellige pilearter. Larven bruger 2 år til sin udvikling og den lever nederst i stammen eller i roden af piletræer. Den kan også bruge stubbene af fældede pil.
Levested
:Arten findes især i gamle piletræer, hvor man også kan se de gamle flyvehuller. Dens foderplanter findes ofte på fugtigere steder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
