Kløverblåfugl

Se alle 

 ID-billeder

Atlas

: Kløverblåfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 26-37 mm. Forvingeoversiden er metallisk blå, med sort forvingespids og søm. Bagvingeoversiden er ligeledes metallisk blå, med sort kant og søm. Forvingeundersiden er grå, med en enkelt sort plet og en hel "kæde" af store sorte pletter, omkranset af hvide ringe. Bagvingeundersiden er også grå, men med mange små, sorte pletter og blå-turkis skælsætning nær vingeroden.

Forveksling

: Kan forveksles med de fleste af de blå danske blåfugle, men kendes på de store øjeplet-lignende sorte pletter på forvingeundersiden. Ofte kan de sorte pletter også skimtes gennem forvingeoversiden.

Udbredelse

: Alexis er en meget sjælden art i Danmark, hvor den kun er fundet to gange. Det er en art vi skal holde øje med, da den muligvis kan dukke op her i landet igen. Det første fund er fra d. 9/6 1957, hvor en han blev fanget i Roden Skov på Lolland. Det andet fund er fra Læsø, hvor endnu en han blev fanget i Nordmarken d. 17/6 1987. Det første "danske" eksemplar er sandsynligvis enten blæst eller trukket over Østersøen fra Nordtyskland, medens det andet menes at stamme fra Halland i Sverige.
Kløverblåfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra begyndelsen af juli, til ca. første uge af september. Larven fra midt i maj til sidst i juni.

Tidsmæssig fordeling

af Kløverblåfugl baseret på Naturbasens observationer:
Kløverblåfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kløverblåfugl - månedlig fordeling

Biologi

: En aktiv sommerfugl, der hurtigt søger efter blomsterplanter i lav højde. Den tiltrækkes af et bredt udvalg af blomster, men har en forkærlighed for ærteblomstrede. Om eftermiddagen sætter den sig ofte til at solbade med opslåede vinger på genstande som græsstrå og sten, eller den bare jord.

Larven lever på mange forskellige ærteblomstrede, men især kløver eller vikke. Arten overvintrer som puppe.

Levested

: Findes i vore nabolande på overdrev, enge o.lign.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: