:De voksne buksbomhalvmøl har et vingefang på ca. 40 mm. Vingerne er lyse med et lilla skær og en bred brun kant. Selve kroppen er som regel lys, hvorimod hoved, forkrop og spidsen af bagkroppen er brunlig.
Æggene er ca. 1 mm store og svagt lysegrønne.
Larven er op til 38 mm lang og er primært grøn med hvide og gule striber og med rækker af sorte, hvidkantede prikker. Hovedet er sort.
:Den mest almindelige variant har hvide vinger med en bred brun kant, men der er også observeret en variant som primært er helt lysebrun.
Forveksling
:Larven af buksbomhalvmøl minder om larven af stor kålsommerfugl.
Udbredelse
:Buksbomhalvmøllet er en art, der oprindeligt hører hjemme i fugtige, subtropiske områder i Østasien. Arten blev første gang registreret i Europa i 2006 og i Danmark i 2013. Den har siden spredt sig med udgangspunkt i områderne omkring København og Odense.
Selvom den har spredt sig hurtigt, kan arten ikke betegnes som invasiv, da den ikke truer bestande af nogle hjemmehørende arter.
Hvornår ses den?
:Voksne buksbomhalvmøl er på vingerne fra april/maj til september. Voksne møl flyver desuden mest om natten.
Tidsmæssig fordeling
af Buksbomhalvmøl baseret på Naturbasens observationer:
:Buksbomhalvmøllet har to eller tre generationer om året. Æggene lægges på buksbom på bladenes underside. Æggene klækker til små larver i løbet af en uges tid.
Larverne fortærer og skeletterer bladene på buksbom og kan endda finde på at gnave i barken på grene og stammer. Larverne kan helt afløve buskene og ved kraftige angreb dræbe busken. Larvens efterladenskaber ses som store mængder af små gråbrune kugler. De spinder en masse silkeagtige, hvide tråde mellem grene og blade for at beskytte sig. Larven overvintrer som kokon.
Levested
:Larven lever af blade og skud fra arter af buksbom (Buxus).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
