Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud N. Flensted
    Foto: Knud N. Flensted
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Stinne Lundgård Lande
    Foto: Stinne Lundgård Lande

Atlas

: Klippe-Røn overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Mangeformet busk eller lille træ; næppe nogensinde over 5m højt - ofte meget mindre.

Blade hele, bredest ovenfor midten, med omkring 8 par sidenerver. Bladpladen sædvanligvis 1,5-2,5 gange så lang som bred. Bladranden er uregelmæssigt savtakket til svagt dobbelt savtakket, men aldrig bugtet/lobet. Ofte er den nederste fjerdedel af bladranden takløs, hvilket yderst sjældent er tilfældet hos Aksel-Røn, der sædvanligvis har ganske svagt takket bladrand praktisk taget til grunden.

Klippe-Røn har generelt meget smallere kileformet bladgrund end Aksel-Røn - dvs. stort set aldrig over 90grader.

Frugterne bliver røde, 1-1,5cm i tværmål og næsten kugleformede, men ofte en anelse bredere end lange.

Klippe-Røn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Ikke stor - i betragtning af artens vide udbredelse i Nordvesteuropa. Småbladede former skyldes formentlig hårde livsbetingelser, men det ser ud til at ekstra smalbladede individer kunne være en arvelig forma.

Hybrider er sjældne, men har givet anledning til oprindelse af apomiktiske småarter udenfor Danmark. Samt til oprindelsen af Selje-Røn; antagelig på Bornholm, da dette er det eneste sted i verden, hvor to af Selje-Røns forældrearter mødes.

Forveksling

: Forveksles især med Aksel-Røn.

Udbredelsen af de to er vejledende kendetegn, men ikke afgørende.

Væsentligt er, at Klippe-Røn har sin største bladbredde ovenfor midten. Desuden er dens blade generelt smallere end den variable Aksel-Røns.

Klippe-Røn har generelt osse meget smallere kileformet bladgrund end Aksel-Røn - dvs. stort set aldrig over 90grader, hvor Aksel-Røns bladgrund kan være helt tvær, men meget variabel i vinkel.

Ofte er den nederste fjerdedel af Klippe-Røns bladrand takløs, hvilket yderst sjældent er tilfældet hos Aksel-Røn, der sædvanligvis har ganske svagt takket bladrand praktisk taget til grunden.

Udbredelse

: Findes formentlig kun i Nordbornholms klippeterræn, hovedsagelig i granitområderne. Det kan dog ikke udelukkes, at fuglespredte enkeltindivider kan dukke op andetsteds i Danmark. F.eks. ved fuglespredning fra Kullen - eller fra dyrkede individer, hvis sådanne da forekommer. Det gør de muligvis på Ertholmene.

Her på F&N er arten Klippe-Røn indrapporteret fra Fanø, hvilket ikke er umuligt, men højst mærkværdigt. Sådan et fund bør bekræftes af foto eller andet belæg.

Findes desuden vildt på De Britiske Øer, i Vest- og Sydnorge, samt omkring den sydlige Østersø, dog ikke i Tyskland eller Polen.

Klippe-Røn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer i maj-juni og har frugtmodning omkring oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Klippe-Røn baseret på Naturbasens observationer:
Klippe-Røn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klippe-Røn - månedlig fordeling

Biologi

: Vist nok ikke nogen apomiktisk småart, men en ganske almindeligt krydsbestøvende art.

Genetisk set er den en af forfaderarterne til Selje-Røn. De to andre er Tarmvrid og Alm. Røn. Sært nok. Denne hybridiseringsproces er sandsynligvis foregået på Borholm, da dette er det eneste sted i verden, hvor forældrearterne mødes.

Levested

: Både dens danske og dens internationale artsnavn er velvalgt, da den som regel vokser på klipper, hvor der er en smule jord i klippesprækker. I Danmark hovedsagelig på granit.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hartvig, Per 2015: Atlas Flora Danica. Gyldendal.

Mossberg, Bo & L. Stenberg, 2005: Den Ny Nordiske Flora. Gyldendal (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Nielsen, H. & K. Thingsgaard, 1997: Vilde og Forvildede arter af Røn (Sorbus) i Danmark. Meddelelser fra Atlas Flora Danica nr. 3. Side 31-37. Dansk Botanisk Forening & Københavns Universitet, april 1997.

Jørgensen, H., Flemming Rune, m.fl. 2005: Træer & Buske i Danmark. Gyldendal.

Rich, T.G.C. m.fl. 2010: Whitebeams, Rowans and Service Trees of Britain and Ireland. BSBI Handbok No. 14.

Stace, Clive, 2010, New Flora of the British Isles. 3rd edition. Cambridge University Press.

De senest indberettede arter i Naturbasen: