Fra den skråt opstigende jordstængel udgår golde bladrosetter og 5-15 cm. lange nedliggende til opstigende skud. Stænglerne er grenede og silkehårede. De blomstebærende skud udgår fra de hjørnerne af rosetbladene i de vedvarende bladrosetter.
Grundbladene er 5-7 fingrede og med omvendt ægformede delblade, der er helrandede ved grunden og takkede i den øvre del.
Sølv-Potentil og Bakke-Potentil har blomsterbærende skud endestillet i forhold til rosetten, som er tidligt visnende.
Inden for gruppe af små arter med nedliggende tueformet-tæppedannende vækst, vedvarende rosetter med blomsterskuddene udgående fra rosetbladenes hjørner, og delte, fingrede blade er der især følgende forvekslingsmuligheder sammenstillet.
Vår-Potentil:
Blade mørkegrønne på oversiden, lysere underside, almindelige hår og ret få 2-3 grenede stjernehår. Blomsterstilk med opadrettede simple hår og kirtelhår.
Småblade kun takkede i øvre del.
Grå Vår-Potentil:
Bladundersiden tæthåret af uregelmæssige gaffelhår, hvor den ene gren er betydeligt længere end den anden. Blomsterstilk med både uregelmæssige gaffelhår og kirtelhår. Bladene takkede i ca. øvre halvdel.
Grå Potentil (ikke i Danmark): Omtrent som Vår-Potentil, men fløjsagt håret af regelmæssige, gaffelhår. Småblade takkede næsten til grunden.
Mat Potentil har mere oprette, blomsterskud med tætstillede rette, udstående hår og kirtelhår, ingen gaffelhår. Bladene har også tætstillede udstående hår og evt. lidt kirtelhår. Blade takkede næsten til grunden.
Udbredelse
:Temmelig sjælden i Nordvestjylland, sjælden i Vest- og Nordvestsjælland, ellers meget sjælden eller fraværende.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer i maj.
Tidsmæssig fordeling
af Vår-Potentil baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig. Vegetativ formering med underjordiske udløbere og sideskud. Blomsterne insektbestøves, men selvbestøvning er sikkert ret almindelig.
Etymologi:
Slægtsnavnet Potentilla betyder "den lille kraftige" (jfr. "potens") og sigter til de helbredende egenskaber, man førhen tillagde flere af slægtens arter.
Artsnavnet er efter den tyske botaniker J. Th. Müller (død 1590), der under aliasset Tabernaemontanus udgav en dengang meget benyttet urtebog.
Det danske navne er nærmest selvforklarende.
Levested
:Tørre, solåbne bakkeskråninger og skrænter på kalkrig bund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
