:Vingefang: 50-60 mm – men der kan også forekomme individer helt ned til 40 mm. Bagvingen har orangerøde sømbånd (sømmen er vingekanten/randen) med sorte pletter. Forvingen har et orangerødt bånd på tværs af vingen, og vingespidsen er sort med hvide pletter. Bagvingeundersiden er i mørke og brune nuancer og med et kompliceret mønster af matte farver og øjenpletter, imens forvingeundersiden ligner oversiden, men med brun vingespids.
Æggene er grønne med klare længderibber.
Larven ligner andre takvingers larver, men kan kendes på en tydelig lysegul fodlinje, der ofte er opdelt i en række halvmåneformede pletter. Puppen er grålig med fine sorte streger og metalglinsende pletter på siden.
På trækket er admiralen en rigtig aktiv-trækker – lidt ligesom en dværgfalk. Vingeslagsfrekvensen (antallet af bask med vingerne pr. sekund) er hurtig, og den svæver næsten aldrig. En mørk sommerfugl der basker afsted, er derfor næsten altid en admiral.
:De sorte pletter på bagvingesømmen kan mangle, men ellers er der kun meget lille variation hos admiralen.
Forveksling
:Nybegyndere kan godt forveksle den med tidselsommerfugl. Tidselsommerfugl har dog mere orange end sort/mørkt på oversiden, hvor det modsatte er gældende for admiral. Fra undersiden er admiral også mørk, hvor tidselsommerfugl er sandfarve mamoreret og med 5 blå pletter.
I flugten er forveksling med dagpåfugleøje nærliggende, med mindre dyrene ses tæt på. Dagpåfugleøjet har dog væsentligt bredere vinger, svæver langt mere end admiralen og har en fuldkommen mørkerød overside.
Udbredelse
:Admiralen er udbredt i hele landet og kan træffes overalt, lige fra de mindste øer til en altan i storbyen.
Hvornår ses den?
:De første trækgæster ankommer sidst i maj. En ny generation dukker op sidst i juli, og i august-oktober trækker sommerfuglene sydpå. På de gode sydvendte træksteder kan der på gode dage ses i tusindvis af trækkende admiraler - normalt med en top ult. september. I normale år ses de sidste admiraler primo november.
:Admiralen overvintrer sjældent i Danmark. Den trækker i stedet mod syd i perioden august-oktober og ender med lidt held syd for Alperne, hvor æglægning finder sted kort tid efter. Om foråret trækker de nye generationer nordover og ankommer til os i maj-juni. Æggene lægges i maj-juli, næsten udelukkende på stor nælde. Æggene klækker efter knap en uge, hvorefter larven spinder sig et bladhylster hvor den tilbringer sin første tid. Efter ca. tre uger bider den nu udvoksede larve en brændenældestængel halvt over, spinder et telt af nældetoppen og forpupper sig heri.
Undtagelsesvist kan admiraler, der ikke er kommet af sted til Sydeuropa, overleve langt hen på vinteren i Danmark, især i år med rigelige mængder af nedfaldsfrugt, hvilket bl.a. var tilfældet i vinteren 2006-07, hvor der sås admiraler i massevis, når vejret var mildt. Selv om admiralerne klarede sig langt ind i marts, formåede de næppe at finde mage, parre sig og lægge æg, inden de døde af alderdom (eller det, der er værre). Således var forekomsten i sommeren 2007 nærmest under middel
Levested
:Admiralen ses i haver, parker, skove, moser og andre steder, hvor der vokser brændenælde. Den tiltrækkes af mange forskellige blomster, eksempelvis buddleja og gyldenris. Den ses også i stort tal på nedfaldsfrugter. Under trækket kan den ses overalt.
Hansen, MDD, 2001: Observationer af trækkende admiraler (Vanessa atalanta L.) i Danmark 1995-2000. Flora og Fauna 107: 1-5
Stefanescu, C. 2001. The nature of migration in the red admiral butterfly Vanessa atalanta: evidence from the population ecology in its southern range. Ecological Entomology, 26: 525-536.
Stoltze, M (1996): Danske Dagsommerfugle, Gyldendal.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
