:Hannen: Forvingerne, der er guldfarvede, detaljeres af flere små sorte pletter og en sort kant. Bagvingerne er lysegrå-lysebrune med både store og små guldpletter.
Hunnen: Hunnen har på forvingerne de samme pletter og de samme placeringerne af samme som hannen, men de er langt større, så det nærmest ser ud som om det er den mørke del af forvingerne der er grundfarven. Bagvingerne ser næsten ud som på hannen, men grundfarven er noget mørkere, nærmest sort.
:Forvingepletterne kan variere i størrelse og antal. Hannen kan optræde i en form med formindskede, nærmest ikke-eksisterende pletter på forvingeoversiden.
Forveksling
:Sortplettet bredpande kan ikke forveksles med andre danske dagsommerfugle, grundet sit karakteristiske udseende. En lignende slægtning, gulplettet bredpande, findes dog i vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland.
Udbredelse
:I Danmark kendes sortplettet bredpande i dag kun fra én lokalitet; Søholt Storskov på Lolland. Sammen med Sortplettet Blåfugl, deler sortplettet bredpande førstepladsen som Danmarks sjældneste fastboende dagsommerfugl. Den danske bestand bliver mere og mere fåtallig for hvert år, og da sortplettet bredpande er meget sårbar overfor ændret skovdrift og kvælstofnedfald, vil den måske snarligt forsvinde helt fra Danmark, med mindre en helt speciel drift til fordel for arten iværksættes i Søholt Storskov. Det kunne være regelmæssig åbning af små, forbundne lysninger i forlængelse af hinanden.
Sortplettet bredpande indvandrede til Danmark i den første halvdel af 1900-tallet. Det første eksemplar blev fundet i Roden Skov på Østlolland i 1941, hvor den sidenhen er fundet i stort antal (men også sidenhen forsvundet). Senere er arten fundet i mange østlollandske skove, samt Hannenov Skov og Horreby Lyng på Falster. Ellers er den kun fundet én gang uden for Lolland-Falster; et eksemplar på Ulvshale (Møn) i 1957. Sortplettet bredpande begyndte langsomt at forsvinde fra sine mange lolland-falsterske lokaliteter i løbet af sidste halvdel af 1900-tallet. Så sent som i 2010 fandtes den endnu i både Hydeskov og Hamborg Skov på Lolland, men var på daværende tidspunkt blevet uhyre fåtallig på de to lokaliteter, og er trods utallige eftersøgninger ikke set siden.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er kort, fra midt i maj til et stykke ind i juni. Den topper typisk i de sidste dage af maj. Larven lever overvintrende på græsser fra juli til midt i april.
Tidsmæssig fordeling
af Sortplettet Bredpande baseret på Naturbasens observationer:
:Sortplettet bredpande flyver i solskin i lysninger og på skovveje, i åbne løvskove. Den soler sig gerne på bregner eller lignende, når den ikke søger til blomster som stinkende storkenæb og fladstjerne. Hannerne etablerer små territorier, som de ivrigt forsvarer mod andre hanner eller andre bredpandearter. Sortplettet bredpande er en meget sårbar art, der sjældent er særligt talrig. Larven (som overvintrer i dette livsstadie) lever bl.a. på milliegræs og eng-Rørhvene.
Levested
:Levestedet er skovlysninger og åbne skovstier. Den foretrækker en ret høj vegetation (af bl.a. græs og urter).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
