:Længde: 6-8 mm. Hovedet er fortil gulligt og bagtil sort. Pronotum er gult, med en skarpt afgrænset sort plet der er bredest bagtil og tilsmalnes fremefter mod pronotums forrand. Scutellum er sort og dækvingerne er ensfarvede gule. Følehornene er gule og bliver mørkere mod spidsen. Benene er overvejende gule, dog er baglårene, og i nogle tilfælde også bagskinnebenene, sorte mod spidsen.
:Farven på bagbenene kan variere, men pronotumpletten og øvrige karakterer er nogenlunde konstante.
Forveksling
:Cantharis figurata og Cantharis rufa forekommer hver i en form med pronotumplet. Disse kan muligvis forveksles med decipiens, men adskilles bl.a. ved også at have delvist mørke for- og midtlår. Desuden har pletten ikke samme form og udstrækning i det den kun går fra bagranden til lidt over midten. Plettens midtparti er oftest lyst, og plettens forrand er M-formet.
En anden art i slægten, Cantharis nigricans, har et pronotum der er meget lig det hos decipiens, men adskilles let ved de mørke dækvinger.
Endelig er der to arter i slægten Rhagonycha der er gule med sort pronotumplet, nemlig Rhagonycha testacea samt Rhagonycha limbata, som let adskilles ved bl.a. at have helt sort hoved og en anderledes formet pronotumplet der er udvidet på midten.
Udbredelse
:Arten er fundet i hele landet pånær Nordvestjylland. Den er i udbredelsesområdet ret almindelig.
Hvornår ses den?
:Maj-juni. Antallet kulminerer i sidste halvdel af maj.
Tidsmæssig fordeling
af Cantharis decipiens baseret på Naturbasens observationer:
:Blødvinger tilbringer vinteren som store larver - sneorm - som gerne træffes oven på sneen i milde perioder, formentlig fordi det er en let fremkommelig vandringsvej. Larverne såvel som de voksne lever som rovdyr.
De voksne biller flyver tungt og er ganske lette at fange. De tilbringer megen tid i f.eks. skærmblomster, hvor de går på jagt og parrer sig.
Levested
:Kan findes mange forskellige steder. Oftest findes de i urtevegetation, især i blomstrende skærmplanter, men kan også bankes af træer og buske.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
