:En dunhåret, indtil 70 cm. høj, flerårig plante med skråt opstigende jordstængel og langstilkede, ovale grundblade, der er fint takkede i randen og har mere eller mindre hjerteformet grund. Stængelbladene er kortstilkede til siddende.
Blomsterne er mørkeblå eller mørkt blåviolette og sidder i tætte, mangblomstrede hoveder for enden af stænglen; er er i reglen også nogle få blomster i de øvre stængelblades hjørner.
:Hvide eller blege udgaver af blomsterne forekommer, som det er tilfældet for mange rød- og blåblomstrede blomsterplanter.
Forveksling
:En ret let kendelig art, skelnelig fra andre i slægten på den tætte, endestillede blomsterstand.
Den dyrkes også, og den dyrkede form er lidt kraftigere og mere storblomstret, men ligner vildformen meget.
Udbredelse
:Temmelig sjælden på kalkbund på Sjælland og i Nordjylland, ellers sjælden eller fraværende.
Den er gået tilbage p.g.a. tilgroning, opdyrkning og tilplantning er voksestederne.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-august.
Tidsmæssig fordeling
af Nøgleblomstret Klokke baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:en flerårig urt med insektbestøvning.
Slægtsnavnet er forklaret under Nældeblomstret Klokke. Glomerata er latin for nøglestillet og hentyder som det danske navn til blomsterstandens udformning.
Levested
:Overdrev, skråninger og vejkanter - i reglen hvor bunden er stærkt kalkpræget.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.