Manna-Sødgræs

Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Gunner Poulsen
    Foto: Gunner Poulsen

Atlas

: Manna-Sødgræs overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den vokser i løse tuer med nedliggende til opstigende skud, hvis blade har sammentrykte bladskeder. Stråene kan blive indtil 1 meter lange og ender i en ensidigt top, hvis grene er af forskellig længde. Før og efter blomstringen er toppens grene tiltrykte hovedaksen, under blomstringen er de udspærrede.

Småaksene er indtil 2 cm. lange og med indtil 13 blomster, der har violette støvknapper. Dækbladene er spidse.

Manna-Sødgræs
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Forveksling

: Den kendes fra de andre arter af sødgræs i Danmark således:

Høj Søgræs ligner slet ikke, men er en høj græs med kraftige oprette strå.

Butblomstret Søgræs har butte avner. Butblomstret Sødgræs har ret tydeligt kortere og mere but skedehinde end Manna-Sødgræs.

Tandet Sødgræs har butte, tandede avner, hvor nerveenderne er sortspidsede og løber ud i tænderne. Tandet Sødgræs har ret tydligt længere og mere spids skedehinde.

Sterile hybrider forekommer og Manna- x Butblomstret Sødgræs er givetvis ikke ualmindelig. Den er intermediær og steril; ligeså med Manna- x Tandet Sødgræs.

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig på egnede voksesteder, dog mindre almindelig vest for isens hovedstilstandslinje og i Nordjylland.
Manna-Sødgræs - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Manna-Sødgræs baseret på Naturbasens observationer:
Manna-Sødgræs - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Manna-Sødgræs - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig græs med vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Glyceria af græsk glykeros = sød, fordi mange arter smager sødt. Forklaringen på det danske navn er den samme. Fluitans er latin for "flydende" og hentyder til, at de nedre blade i skuddene ofte flyder på vandets overflade. "Manna" kommer af, at kornene, de såkaldte "mannagryn", smager sødt og mandelagtigt og tidligere blev samet til spisebrug, også i Danmark. "Mannagryn" som måske stadig er i handelen, er dog lavet af hvede.

Levested

: Næringsrig, fugtig bund ved vandløb, vandhuller, søbredder og på våde enge, i skovsumpe etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BFN´s Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: