:Gulspurven er en ret stor værling, som er kendetegnet ved en lang, kløftet hale, ustribet rustbrun overgump og gule partier i fjerdragten. Ryggen er brunlig med kraftige sorte striber, og under flugten ses tydelige hvide felter på de yderste halefjer. Undersiden er brunlig til klart gul, og især hunner og ungfugle er tydeligt stribede på brystet og flankerne. Hos disse er hovedfarven nærmest grågrøn, og issen og hovedsiderne har desuden mørke striber. Hos hunnen varierer mængden af gult på hovedet, og som regel forekommer den mest gul, hvis den ses forfra. I nakken ses ofte en lys plet. Hannen er klart gul på hoved og underside, og på flankerne og brystet ses indslag af rødbrunt. Næbbet er relativt lille, og undernæbbet er lyst blågråt. Fuglen har en total længde på 15,5-17 cm. Sangen er karakteristisk og består af 5-8 ens toner, som afsluttes med en lang, afvigende tone - det lyder, som om Gulspurven tæller til syyyv.
:Stor forskel på ungfugle/hunner og hanner, men ellers ingen særlig variation. Hannerne mister en del af deres gule farve om vinteren, og hovedet er hos begge køn mere markant stribet i vinterdragten.
Forveksling
:En voksen han er umiskendelig på grund af sit lysende gule hoved. Hunner og ungfugle kan derimod godt forveksles med andre, mere sjældne, værlinger, men kan altid kendes på den rustbrune overgump og tilstedeværelsen af et gulligt anstrøg i fjerdragten. Den mest sandsynlige forvekslingsmulighed er Gærdeværlingen, som forekommer i Sydeuropa, så tjek Gulspurvene, når du er på ferie sydpå!
Udbredelse
:Gulspurven yngler almindeligt i hele Danmark, bortset fra enkelte isolerede småøer. Den er desuden udbredt i hele Europa, bortset fra kystområderne i Middelhavslandene og det Sydøstlige Europa.
Hvornår ses den?
:Gulspurven er hovedsageligt standfugl i Danmark og kan ses her året rundt. Fugle fra de nordskandinaviske lande trækker i begrænset omfang sydpå og ses primært her i landet i månederne oktober-november og marts-april. Om vinteren er det ikke usædvanligt at se Gulspurven ved havens foderbræt, ligesom den også ofte ses i flokke på marker og enge.
:Ynglesæsonen begynder i slutningen af april, og Gulspurven kan have op til tre kuld i løbet af en sæson. Hunnen bygger selv reden, som formes af græs, plantestængler og mos og fores med hår og tynde græsstrå. Den placeres typisk på jorden skjult i vegetationen tæt ved en hæk eller lignende, men kan også bygges i en tæt busk. I så fald placeres den som regel lavere end 1 meter over jorden. Kuldet består normalt af 3-5 æg, som udruges af hunnen alene i løbet af 11-14 dage. Ungerne fodres af begge forældre, og de forlader reden efter 9-14 dage. Ungerne er dog først i stand til at flyve i en alder af ca. 16 dage. Voksne Gulspurve lever hovedsageligt af frø, men ungerne fodres med insekter for at sikre en tilstrækkelig mængde protein under opvæksten.
Levested
:Gulspurven yngler mest i åbne områder og fortrækker især steder, hvor det åbne land brydes af levende hegn, mindre beplantninger og buskads. Den kan også ses på heder og i skovlysninger, men er til gengæld helt fraværende som ynglefugl i byerne og i tætte skove.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
