:Længde: 5-6 mm. Kendelig ved brunlige eller rødbrune krop, det lange pronotum med sider der bagtil er omtrent parallelle og dækvingernes kraftige punkstriber.
Følehornene er rødlige, benene er gullige. Pronotum er ca. så langt som bredt, med skarpt retvinklede baghjørner og kraftigt punkteret rod. Dækvingerne er aflangt ovale.
Hoved og pronotum er oftest lidt mørkere end dækvingerne.
:Kroppens farve er varierende, især hovedet og pronotum som variere fra at være rødbrunt til helt sort.
Forveksling
:Største forvekslingsmulighed vil være den større Gulbenet kvikløber (Paranchus albipes), som let adskilles ved at have helt upunkterede længdestriber på dækvingerne. Desuden har den et lidt kortere pronotum og er normalt væsentligt mørkere.
Udbredelse
:Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig.
Hvornår ses den?
:April-september, men findes ofte overvintrende som vinteren, f.eks. under bark.
Tidsmæssig fordeling
af Rødbrun Kvikløber baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Findes på fugtig bund i løv og mos. Arten er nataktiv og lever primært af springhaler, mider og andre leddyr. Yngler i foråret, sjældnere også om efteråret. Overvintrer som voksen.
Levested
:Primært fugtige skove, men kan også findes i moser og.l.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
