:Halemejsen er en lille fugl med en karakteristisk lang hale og et lille næb. I alt er fuglen ca. 12-15 cm lang, hvoraf halen udgør op til 10 cm. Halemejsen er lys på undersiden, og ryggen og vingerne er præget af et sort, hvidt og rødligt mønster. Hovedfarven varierer mellem racerne, se nedenfor. Kønnene er ens, hvorimod ungfuglene kan kendes på mørke hovedsider.
:Der findes flere forskellige racer af halemejse, hvoraf to forefindes herhjemme. Den nordlige halemejse, A. c. caudatus har helt hvidt hoved, hvorimod den sydlige halemejse, A. c. europaeus, har et tydeligt sort bånd over øjet og om til nakken. Mellemformer af de to underarter ses ofte i Danmark, hvilket kan gøre racebestemmelse kompliceret.
Forveksling
:Ret karakteristisk, kan næppe fejlbestemmes hvis den ses godt.
Udbredelse
:Udbredt i hele Europa og Lilleasien. I Danmark er den relativt fåtallig i Nord- og Vestjylland, men findes ellers spredt i hele landet (10-15.000 par).
Hvornår ses den?
:Halemejsen er hovedsageligt standfugl i Danmark og ses året rundt. Dog er de ofte mere synlige uden for yngletiden, da de her strejfer mere rundt i større grupper. Af og til forekommer halemejser i blandede vinterflokke sammen med andre arter, og invasioner nordfra kan også forekomme i hårde vintre. Trækkende halemejser forekommer hovedsageligt i oktober-november og marts-april.
Tidsmæssig fordeling
af Halemejse baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Halemejsen er en meget social fugl, som ofte færdes i familiegrupper året igennem. Denne adfærd hænger i høj grad sammen med dens sociale ynglesystem, som kun findes hos få af vore hjemlige fuglearter. Ynglepar af halemejser har ofte hjælpere ved reden; disse er typisk nært beslægtede individer, f.eks. parrets voksne unger eller søskende, som selv har haft en mislykket ynglesæson. Parret bygger selv den store, kugleformede rede af mos, lav, hår og fjer, som væves sammen af spindelvæv. Første yngleforsøg finder allerede sted i marts eller april. Et typisk kuld består af 8-12 æg, men halemejser lægger somme tider helt op til 16 æg. Rugetiden er cirka to uger, og ungerne tilbringer efter klækning endnu et par uger i reden. De fodres fortsat af de voksne i 10-14 dage efter at have forladt reden. Efter en succesfuld ynglesæson skilles yngleparret ofte, og hunnen forlader så området for at finde en ny mage.
Halemejsen lever hovedsageligt af insekter og edderkopper, men tager også af og til frø.
Levested
:Halemejser lever i alle typer af løv- og blandingsskov, dog særligt på steder med indslag af tæt buskads eller underskov, og gerne på fugtige steder.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.