Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mads Meilandt Sørensen
    Foto: Mads Meilandt Sørensen
  • Fotograf: Claus Danielsen
    Foto: Claus Danielsen
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

Atlas

: Dun-Birk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Slægten Birk er meget karakteristisk med sin hvide, ret glatte bark.

Dun-Birk bliver et 25-30 meter højt træ med forholdsvis oprette grensystemer.

Yderbarken er karakteristisk hvid og ret glat, men afbrudt af mørke tværstriber, der repræsenterer korkporer, hvorigennem den indre lag af barken kan ånde.

På gamle træer har den nedre del af stammen mørk sprukken bark.

Bladene er ægformede med afskåret til svagt hjerteformet grund. De er enkelt savtakkede og ikke egentlig tilspidsede.

Blade og unge grene er dunede og uden de harpiksvorter, man finder hos Vorte-Birk.

Ældre Dun-Birk bærer næsten altid de karakteristisk heksekoste, der er tætte knipper af deformerede smågrene og kviste. Heksekostene er forårsaget af sæksvampen Hekse-Sækdug (se artsbeskrivelsen af denne) - Heksekostene i forbindelse med de ret oprette grensystemer er et udmærket vejledende kendetegn for Dun-Birk - og passer i mindst 99 pct. af tilfældene.

Frugten er en lille nød med bred vingekant, der muliggør en effektiv vindspredning.

Rodsystemet er en ret flad rodkage.

Dun-Birk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Bidstrup

Variation

: Unge blade er lidt mere tilspidsede end ældre.

Forveksling

: Den eneste betydningsfulde forvekslingsmulighed er med Vorte-Birk, men denne har altid små harpiksvorter på bladstilke og unge grene. Vorte-Birk har i reglen tydeligt mere hængende grensystemer og har sjældent heksekoste (når heksekoste en sjælden gang forekommer, er det en anden art end den, der forårsager Dun-Birks heksekoste www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse .

Unge planter af Vorte-Birk kan have dunede skud, men har til forskel fra Dun-Birk altid harpiksvorter på bladstilke og unge skud.

Krydsninger mellem Dun- og Vorte-Birk forekommer ret sjældent. Der er intermediære og krydser vistnok ikke tilbage.

Dværg-Birk er omtrent meterhøj og har rundagtige blade; den når i Skandinavien næsten ned til Skåne, og kan evt. tænkes indslæbt eller selvspredt.

Flere arter dyrkes: Papir-Birk (Betula Papyrifera), der stammer fra Canada og det nordlige USA, har meget store afskallende hvide barkflager og unge skud og blade er mere eller mindre dunede. Den har som Dun-Birk ret oprette grensystemer. Den er ret hyppigt plantet f.eks. i større haver, på kirkegårde og i parker. Det vides ikke om den kan frøformere sig i Danmark.

Udbredelse

: Dun-Birk er almindelig i Danmark, dog mindre almindelig og mere knyttet til næringsfattig bund end Vorte-Birk. Udbredelsen har flere lakuner i de mest intensive landbrugsegne, hvor gamle vådområder er fraværende eller sjældne.
Dun-Birk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt. Om vinteren spottes ældre individer let på heksekostene og de oprette grensystemer.

Tidsmæssig fordeling

af Dun-Birk baseret på Naturbasens observationer:
Dun-Birk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dun-Birk - månedlig fordeling

Biologi

: Dun-Birk er et lyselskende træ, der selv ikke giver meget skygge. Det er enbo med særskilte han- og hunrakler på samme plante. Frøene er ret små og spredes med vinden.

Flere har gjort den iagttagelse at husskader forveksler heksekoste på Dun-Birk med skadereder, så de narres til at tro at territorierne i et område med Dun-Birk med heksekoste allerede er optaget.

Vorte- og Dun-Birk danner ektomykorrhiza med ret mange svampearter. Typisk er f.eks. Birke-Skørhat med solgul hat og hvid stok. På veddet findes også en række karakteristiske arter, f.eks. Birke-Poresvamp, som er meget almindelig.

Det videnskabelige slægtsnavn Betula er det gamle latinske navn for Birk. "Pubescens" betyder "dunet", "dunhåret".

Navnet "Birk" har ældgamle indoeuropæiske rødder og menes at betyde "det lyse træ".

Levested

: Dun-Birk vokser typisk på fugtig og næringsfattig bund, og ofte fugtigere end Vorte-Birks voksesteder. Der er dog et stort overlap mellem de 2 arter, og de ses også på samme lokalitet. Dun-birk er som Vorte-Birk også pionertræ på lysåben bund, men i knap så udpræget grad.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: