:Vorte-Birk bliver et 25-30 meter højt træ med for slægten Birk karakteristisk hvid bark. Grensystemerne er i reglen tydeligt hængende til forskel fra den ret lignende Dun-Birk.
Bladene er ægformede og tilspidsede, og bladgrunden varierer fra kileformet til næsten afskåret. Bladranden er dobbelt savtakket, d.v.s. "takkerne har takker". Bladstilke og unge grene er ru af harpiksvorter. (Helt unge planter kan dog være mere eller mindre dunhårede, men har til forskel fra Dun-Birk harpiksvorter).
Frugten er en lille nød med bred hindekant (tydeligt bredere end hos Dun-Birke), der muliggør en effektiv vindspredning.
:Unge planter kan være mere eller mindre dunhårede, men har altid harpiksvorter.
Forveksling
:Den eneste væsentlige forvekslingsmulighed er med Dun-Birk. Denne har dunede blade og unge grene og savner harpiskvorter. Desuden har Dun-Birk ret tydeligt oprette grensystemer og ældre træer har næsten altid heksekoste (som en sjælden gang også kan findes hos Vorte-Birk, men da forårsaget af en anden svamp, se artsbeskrivelsen af Hekse-Sækdug.)
Der findes forskellige dyrkede arter og former. Papir-Birk er omtalt under Dun-Birk. "Hænge-Birk" ( Betula pendula "Dalecarlica") er dyrkede former af Vorte-Birk med særligt udprægede hængende grensystemer.
Udbredelse
:Vorte-Birk er meget almindelig og udbredt i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:Arten kan ses året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Vorte-Birk baseret på Naturbasens observationer:
:Vorte-Virk er et udpræget lystræ, der dårligt tåler skygge og ikke selv giver meget skygge. Det er enbo med særskilte han- og hunblomsterstande på samme plante. Blomsterne bestøves ved hjælp af vinden og arten har effektiv vindspredning af frøene, der er små nødder med brede vinger. Blomstringen sker sammen med løvspring sidst i april.
Den er et udpræget pionertræ, der kan indfinde sig mange steder på lysåben bund i moser, skovlysninger, tilgroningsarealer og langtidsbrak.
Om navnets betydning: se også Dun-Birk. "Pendula" betyder "hængende" og hentyder til, at grensystemerne sædvanligvis er hængende. "Vorte"- hentyder til harpiksvorterne på bladstilke og unge grene.
Levested
:Fugtig til mere tør bund i moser, skove og arealer i tilgroning. Den økologiske amplitude er bredere end hos Dun-Birk, som den dog sagtens kan stå sammen med. Den er i mindre grad end Dun-Birk knyttet til næringsfattig bund.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
