Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels

Atlas

: Rød-El overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Rød-El bliver et middelhøjt til højt træ, der kan blive op til 25 meter. Bladene er nærmest ægformede med kileformet grund og med en bredt afskåret spids, der ikke sjældet har en ret tydelig indbugtning. De er glatte, bortset fra små hårtotter i bladvinklerne på under siden.

Bladene på helt unge planter, stubskud og de første blade på almindelig skud er ofte tilspidsede, hvilket kan give anledning til forveksling med Grå-El.

Årsskuddene er glatte og mere eller mindre klæbrige.

Rød-El er sambo med enkønnede han- og hunblomster på samme plante. Hanblomsterne sidder i hængende, lange valseformede rakler; der er små og sidder ofte 3 sammen i hjørnet af rakleskællene. De har 4 små blomserblade og 4 støvdragere. Hunraklerne er under blomstringen små og med røde støvfang; hunblomsterne er nøgne og sidder 3 sammen i hjørnerne af rakleskællene. Under frugtmodningen vokser hunraklerne stærkt og får stive, træagtige rakleskæl; de kommer til at ligne små kogler.

I vintertilstand har den røde, stilkede knopper.

Veddet er ved gennemskæring hvidt, men anløber hurtigt rødt ved kontakt med luftens ilt, hvilket har givet planten dens danske navn.

I modsætning til hvad er tilfældet for andre hjemmehørende danske træer, så får Rød-Els blade ikke høstfarver, men forbliver grønne frem til løvfald.

Rød-El
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Egon Krogsgaard

Variation

: Blade på stubskud og ung planter - og ofte også de første, unge blade efter løvspring - er tilspidsede og kan minde om Grå-Els blade.

En sjælden gang kan man se afvigende former med stærkt fligede blade.

Den kan hybridisere med Grå-El. Hybriderne er intermediære og (vistnok) sterile.

Forveksling

: Den vigtigste forvekslingsmulighed er med Grå-El.

Rød-El: Klæbrige, glatte årsskud. glatte, klæbrige rødbrune knopper. Blade med 5-7 par sidenerver, sædvanligvis afskåret, butte (men kan være tilspidsede, jfr. kendetegn), kun hårede i nervevinklerne på bladundersiden. Ret knudret, mørkt gråbrun bark på større træer. Alle kogler i frugtstand stilkede.

Grå-El: IKke klæbrige, hårede årsskud. Hårede, ikke-klæbrige rødbrune knopper.Blade med 7-11 par sidenerver, næsten altid tilspidsede, tæthårede på bladundersiden. Bark på større træer, glat, lysegrå. I frugtstanden er sidekoglerne helt eller næsten ustilkede.

Udbredelse

: Selvom ellesumpe er mindre udbredte nu end tidligere, er Rød-El stadig meget almindelig på fugtig-næringsrig bund, især hvor der er vandbevægelse i jorden langs vandløb etc. Den er lidt mindre almindelig i sandjordsegne.
Rød-El - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstringstiden er marts-april og løvspringet er ultimo april-primo maj.

Store Rød-El har et karakteristisk udseende og en karakteristisk kroneform og kan erkendes året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Rød-El baseret på Naturbasens observationer:
Rød-El - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød-El - månedlig fordeling

Biologi

: En sambo vedplante med vindbestøvning. Frøene spredes af vinden - og kan også flyde på vandet.

Den danner villigt stubskud, som kan gro op til nye stammer der danner ofte ret højtstillede siderødder.. De centrale del af den gamle stub rådner så efterhånden, hvorved siderødderne på de nye stammer kommer til at stå tilbage, og det ser ud som om træet står på stylter i ældre ellesumpe.

Rødder har brug for ilt og elletræet danner derfor nye rødder, der har en del oven over vandet. Luften siver så ind gennem små ventiler i barken over vandet og langt ned i roden ved en gradientvirkning, der kan minde om "åkandens indre vind" (se beskrivelsen ved Hvid Nøkkerose og Gul Åkande).

Rød-El har kvælstoffiksering i knolde på de jordstrygende rødder, hvordet er

aktinomyceter af slægten Frankia der er i spil (aktinomyceter er faktisk bakterier, og ikke, hvad navnet kunne forlede en til at tro, svampe.). Frankia er også involveret i kvælstoffiksering hos Pors og Havtorn. Knoldene med kvælstoffiksering er birødder, der er opsvulmede og gaffeldelte, og næsten er formet som små drueklaser.

Rød-El danner ektomykorrhiza med et ret lille antal svampearter. Men det ser ud til, at disse alle er artspecifikke, og at de ikke vokser sammen med andre træarter. - Eksempler på storsvampe knyttet til Rød-El er Elle-Netbladhat og Ellerørhat. Den sidste er så særpræget, at den anbringes i sin egen slægt: Gyrodon. Den hedder Gyrodon livius.

Det videnskabelige slægtsnavn "Alnus" er det gamle latinske navn for vores Hjemlige Rød-El, som er vidt udbredt i Europa. Det danske "El" er ligeledes direkte afledt af artens gamle indoeuropæiske navn. Artsnavnet "glutinosa" betyder "klæbrig" og hentyder til, at de unge blade er klæbrige. Det danske artsnavn hentyder til vedets rødfarvning som nævnt under kendetegn.

Levested

: Fugtig, våd næringsrig bund langs vandløb og søbredder. Den kan også gro mere tørt, og anvendes undertiden som ammetræ for bøg; men her er den ikke særlig konkurrencestærk.

Rød-El kan tåle at stå med vanddækkede rødder i lange perioder, men den dør, hvis vanddækningen bliver permanent.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Vilda och forvildade träd og buskar i Sverige - En fältflora. Dag Ekholm, Thomas Karlsson och Ebba Werner. Btj Tryck Lund. ISBN 91-971255-4-7

De senest indberettede arter i Naturbasen: