Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ebbe Kristensen
    Foto: Ebbe Kristensen

Kendetegn

: Hatten er normalt 3-10 cm i diameter, lettere hvælvet, ofte nærmest delt i tre separate hvælvinger, noget ruskindsagtig, (dog ikke så meget som Filtet Rørhat), mørkebrun med næsten sorte områder oppe mod den plane overflade af hatten, til de læderbrune nuancer. Mørkere ved tryk (næsten sort til tider).

Rørene er rimeligt fine dog ikke helt så fine som Karl-Johan (Spiselig-Rørhat), varmt gule (rørhatte-gul) stærkt blånende ved berøring/penetrering, faktisk næsten sort (derfor navnet).

Stokken er normalt 3-10 cm høj, ca. 1-2,5 tyk, rundcylindrisk, dækket med et fint lag "punkter", øverst er grundfarven gul, nedefter gulbrun til orangebrun eller lidt hen mod en lys kastanjebrun, blåsort ved berøring/penetrering.

Kødet er rimelig fast, det bliver meget hurtigt mørkeblåt efter gennemskæring og lidt efter nærmest sort.

Smagen er mild (men jeg anbefaler at man lader den stå: Se udbredelse).

Lugten er svag og svampet.

Sortblånende Rørhat
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Camilia Madsen

Variation

: Se kendetegn, dog en særlig variation er den, at stokken hos visse eksemplarer kan være temmelig bred oppe ved hatten.

Forveksling

: Den har den langt stærkeste blåning blandt alle svampe, og hattens tendens til at "sortblåne" (selv hattehuden) er unik og gør at man ikke lige sådan tager fejl.

Udbredelse

: Den er ret sjælden og bør ikke plukkes.
Sortblånende Rørhat - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra juli til oktober, når frosten sætter ind.

Tidsmæssig fordeling

af Sortblånende Rørhat baseret på Naturbasens observationer:
Sortblånende Rørhat - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortblånende Rørhat - månedlig fordeling

Biologi

: Denne svamp har været kendt under nogle andre navne, men er nu anderkendt som en del af Boletus-slægten.

Levested

: Den findes primært under løvtræer, men kan findes i en blandingsskov dog med stærk overvægt af løvtræer.

De senest indberettede arter i Naturbasen: