Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Lars Jørgen Grønbjerg
    Foto: Lars Jørgen Grønbjerg

Atlas

: Sand-Frøstjerne overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver indtil 1/2 meter høj, men er ofte lavere. Den har en blågrå kulør og stærkt grenet stængel med udspærrede grene.

Bladene er tredobbelt fjersnitdelte med butte trelappede bladafsnit, der er omtrent så lange som brede.

Bladundersiden har små, blanke kirtler.

Blomsterne er nikkende med hængende støvtråde og sidder i en åben, udbredt top.

Sand-Frøstjerne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anni & Peter Nielsen

Forveksling

: Den kan forveksles med især Bugtet Frøstjerne -T. minus ssp. minus. Bugtet Frøstjerne har ofte højere vækst og stængel, der mest er grenet i den øverste trediedel; bladundersiden er uden eller med ganske få kirtler.

Både Gul og Rank Frøstjerne har bladafsnit er der betydeligt længere end brede, hvor de hos Thalictrum minus med underarter er omtrent så lange som brede.

Udbredelse

: Hist og her ved sandede kyster i Østjylland, Nordjylland og på Øerne. Sjælden langs Vestjyllands kyster.
Sand-Frøstjerne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Sand-Frøstjerne baseret på Naturbasens observationer:
Sand-Frøstjerne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sand-Frøstjerne - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med fortrinsvis vindbestøvning af blomsterne.

Etymologi

Se Gul Frøstjerne. Minus betyder mindre. Den er i reglen lavere end søsterarter som Gul og Rank Frøstjerne.

Levested

: Klitter og sandet terræn, hvor sandet har et vist kalkindhold.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: